onsdag den 29. juni 2016

Quito, Ecuador

Efter en meget lang rejse på 28 timer og med stop i både Amsterdam og Panama City, ankom vi meget trætte til vores hostel Colonial House, som ligger i den gamle bydel af Quito. Selvom vi burde have faret ud i byen og fejret, at 3 af os var i Sydamerika for første gang, gik vi faktisk bare på hovedet i seng lige efter ankomsten. Over et døgns rejse trækker tænder ud - hver gang!

Derfor fik vi også først et indtryk af byen næste dag, hvor vi stod op til solskin, kolibrier i haven og morgenmad på det centrale marked. Det er jo altid spændende, hvad de lokale spiser, og det er oftest billigt at spise på markedet.
 
 

Efter et solidt morgenmåltid var vi klar til den helt store byvandring. Vi fandt snart ud af, at Quito har ret stejle gader og med en beliggenhed i 2.800 meters højde, fik vi hurtigt vurderet vores kondi til ikke eksisterende. Faktisk er Quito en af verdens højest beliggende hovedstæder, og det kan mærkes på vejrtrækningen.
 
 

Det var søndag og meget stille alle steder. Kun på de større pladser var der liv. Her dansede folk i farverige folkedragter.
Vi havde straks et positivt billede af byen, som føltes venlig og hyggelig. I får lige et par gadeskud.






 
 Om eftermiddagen besøgte vi en park, som lå bag vores hotel. Vi ville egentlig kigge på fugle, men så ikke så meget spændende. Til gengæld var udsigten over Quito formidabel. Byen er bygget på siden af den aktive vulkan Pichincha, og her oppe fra parken fik vi virkelig et indtryk af, hvor langt byen strækker sig mellem bjergene.

 

 

Vi kunne sikkert sagtens have brugt en dag mere i Quito, men da vi ikke rigtig var interesserede i museerne i byen, besluttede vi hurtigt, at en dag var nok i denne omgang.

Til dem af jer, som skulle komme på disse kanter, så boede vi på Colonial House for 25 USD pr. par for et dobbeltværelse med eget bad/toilet. Der er en lille have med ligggestole og hængekøjer, og personalet er meget venligt. Der er ca. 15 minutters gang til La Grand Plaza og 5 minutter til Centralmarkedet.

 
 
Det er utrolig svært at finde noget at spise søndag aften i Den gamle bydel. Nærmest alt er lukket ned, så det er meget godt at være forberedt ved evt. selv at lave mad, hvis man bor på et hostel.



Flere billeder fra vores tur til Ecuador og andre rejser kan findes på vores Facebookside og på Instagram: @twodanesontour, som alle er velkomne til at besøge.

onsdag den 22. juni 2016

På tur til Øland

Vi har længe drømt om Øland. Skøn natur, dejlige oplevelser sammen med gode venner og nyt område, som vi aldrig har besøgt før.
Vi havde hjemmefra læst om blomstrende orkidéer, rigt fugleliv og gamle oldtidsminder, og vi glædede os som små børn til at opleve det hele. Bare nyde - være - sanse. Ingen faste planer. Tage tingene som de kommer. Det man sjældent har tid til i hverdagen.

Da vi så vejrudsigten for Kristi Himmelfarts-ferien, besluttede vi, at det skulle være en total friluftstur. Sove i shelter eller telt, lave mad på trangia eller grill og leve i det fri i 5 dage. Og lige nøjagtig sådan en tur blev det.

Derfor var bilen også godt pakket, da vi, og vores venner Martin og Sanne, tog af sted en onsdag morgen i maj.
3 klapkasser med proviant og drikkevarer, 1 stk. kuglegrill + kul, 1 køletaske, 2 x telte, 4 x liggeunderlag, 4 x soveposer og selvfølgelig 4 x baggage og ikke mindst en fiskestang, en kikkert, en fuglebog, en florabog og en ramme øl. Jo, der var fyldt godt op.



Der var en del timers kørsel til Kalmar, så tiden i bilen blev brugt til at glæde os. Samtidig fandt Martin på, at vi skulle give hinanden hver en udfordring, som skulle udføres inden ferien var slut. Det skulle være en udfordring, hvor der blev rusket op i én. Hvor man blev udfordret på ens grænser, og hvor man kom HELT ind i sindet. Derfor var der tænkt godt over følgende 4 udfordringer:

Sanne skulle tale med svensken - f.eks. spørge om vi kunne få fyldt vores vandflasker op eller spørge, om de vidste, hvor der lå et shelter (vindskydd på svensk). Altså tage kontakt på dansk og gennemføre samtalen, også selv om det ikke er alle svenske ord, vi forstår. 

Anne Marie skulle bage et brød i en trangia (med til historien hører, at AM HADER at få dej på fingrene og derfor ALDRIG bager). Dejen måtte æltes i en gryde, og da vi var udenfor i 5 dage, var der jo ikke lige noget rindende vand til at få vasket fingre i. Sådan noget dej kan altså virkelig klistre! 

Rasmus skulle tage sig en dukkert i bølgen blå (Dem som kender os ved, at vi ellers kun bader i tropisk vand). Og der i maj måned var Østersøen nok ikke oppe på meget mere end 8-10 grader. Brrrrr!

Da Martin var den, som var kommet på ideen om, at vi hver skulle have en udfordring, så måtte vi tænke os rigtig godt om, for at finde den helt rigtige til ham. Rasmus fandt på, at Martin skulle smage på surstrømming - en svensk specialitet, som mange frygter, da det er fermenteret fisk. Ja, man kunne vel nærmest kalde det rådden fisk! Det sjove var dog, at Martin var sikker på, at det ville smage dejligt, så han glædede sig meget til at prøvesmage...

Så var konceptet for ferien ligesom lagt, og det skal I nok komme til at høre MEGET mere om!



Øland mødte os med det fineste solskin. Vi tog en hurtig beslutning, da vi kom over broen fra Kalmar, og drejede til højre mod syd. Det var mere eller mindre en tilfældighed, men maverne knurrede, og vi kunne se Färjestaden forude, som lokkede med restauranter med lunch-tilbud, -noget som svenskerne virkelig er gode til. Mange steder kan man få "dagens ret" inc. drikkevarer til et sted mellem 60 og 80 svenske kroner. Disse steder findes også langs de svenske motorveje, hvor vi har lært at kende dem som vershuse.

Vi stoppede et sted hvor de havde lufsa med lingon som dagens ret. Vi havde ingen anelse om, hvad det var, men et sødt ældre svensk par kom os til undsætning og fortalte, at det var revet kartoffelpandekage med tyttebær og bacon. Det skulle i løbet af weekenden vise sig, at svenskerne serverer tyttebær til (næsten) ALT!



Efter den velfortjente frokost kørte vi ud for at finde Ølands ældste runesten. Den noget specielle Karlevistenen fra 900-tallet er sat af norske vikinger over den danske høvding Sibbe den Gode på svensk jord. Det må da kunne kaldes et nordisk samarbejde! Ja, Martin fik ligefrem lyst til at kramme en runesten :-)



Snart kørte vi dog mod vores første lejrplads. Vi havde hjemmefra forsøgt at finde kort over sheltere. Det skulle dog vise sig at være rimelig svært, og turistinformationen i Färjestaden kunne kun udlevere det samme kort, som vi allerede havde printet ud fra nettet.
For at dette ikke skal blive en blogindlæg på længde med Runde tårn, så kan I læse andet steds om vores overnatningspladser og hvordan man finder derhen.

Turistinformationen havde tilgengæld et fint kort delt i to brochurere over øen nemlig: ÖLAND Södra delen 2016 og ÖLAND Norra delen 2016. Disse kort var nemme at køre efter, og der var tegnet seværdigheder ind med små forklaringer på bagsiden. Det tog dog Martin og Anne Marie lidt tid at forstå forklaringerne på svensk, men efterhånden fik de stavet sig
 igennem... for bagefter at finde ud af, at forklaringerne også stod på engelsk! Men det havde været ALT for let og knap så sjovt :-) 

Efter lidt søgen fandt vi den første shelterplads og opdagede straks, hvor skønt der var helt ned til havet. Vi nød virkelig denne første aften med en fantastisk solnedgang og chili con carne snurrende på trangiaen.

 
 
 

Næste morgen stod den på havregrød (det gør den altid, når vi er på sheltertur), og efter at have pakket lejren sammen, så gik det længere mod syd.
Først stoppede vi ved Gettlinge gravfælt, hvor der står en gammel skibssætning og en Ølandsk stubmølle (kvarnar på svensk), som vi gerne ville se nærmere på. 

 



Men snart opdagede vi, at vi faktisk vadede rundt i orkideer! Noget vi troede var sværere at finde. Der blev studeret, taget billeder og beundret på livet løs, og vi glemte næsten helt gravfeltet.



Vi stoppede ved en campingplads nær Sandvik, hvor Sanne måtte i gang med sin udfordring og spørge, om vi kunne købe os til et bad. Den unge mand på campingpladsen var i rigtig godt humør, så han gav os straks lov til at tage et bad gratis. De er sgu søde de svenskere! 

Derefter kørte vi til Ølands sydligste punkt, hvor fyret Lange Jan (sagt med klingende svensk accent) står majestætisk og skuer ud over Østersøen. Her så vi sæler, som lå og slikkede sol. Også en stor flok hjorte og flere forskellige fugle blev det til, inden vi indtog frokosten på rigtig picnic-maner. Bl.a. varmede vi resten af chili con carnen fra dagen før og spiste alle af én gryde - vi var jo på sheltertur.





Vi kørte nu op langs Ølands østkyst og stoppede ved Eketorps borg, som er delt op, så man både kan se, hvordan den så ud i jernalderen og i middelalderen. I turistsæsonen (20. juni til 4. september 2016) koster det penge at besøge stedet, og i denne periode vil det også være muligt at komme på guidede rundture, men her uden for sæsonen er borgen stadig åben for besøgende, og da er det gratis at kigge forbi. Dog kan man ikke gå ind i husene mv. 



Efter borgbesøget ledte vi efter et shelter. Men vores kort var for dårligt, og vi kunne ikke finde den. I stedet kørte vi ned mod vandet og fandt en teltplads ved Seby. Vi undrede os over, at der var så mange biler og så mange mænd med lange kameralinser og teleskopkikkerter, som alle gik den samme vej.
På et tidspunkt besluttede Anne Marie sig for at finde ud af, hvad alle disse mænd var så optagede af. Hun gik ned på stranden og stillede sig op lige som alle de andre, uden at vide, hvad det var, hun kiggede efter. En flink svensker sagde, at hun gerne måtte kigge i hans teleskop og dér sad en lille sød fugl. Problemet var bare, at AM ikke vidste hvad det var for en. Svenskerne kaldte den fjeldpiber. Hun prøvede at memorere farverne, størrelsen mv, men da hun kom tilbage til lejren, kunne hun alligevel ikke finde den i fuglebogen, som Martin havde med.

Snart fik hun dog overtalt Rasmus og Martin til at gå med tilbage til stedet og igen var der en flink svensker, som lod os kigge i hans teleskop.  Vi mødte en anden svensker, som slog fjeldpiber op på sin mobiltelefon og fandt ud af dens latinske navn - og derfra kunne han slå det danske navn op, som viste sig at være pomeransfugl. En sjælden gæst i Danmark og åbenbart også en kuriositet i Sverige, når man så på, hvor mange fugleentusiaster, som var samlet på ét sted. De var kørt til Øland fra hele Sydsverige, og her plumpede vi bare tilfældigt forbi :-)

Aftenen stod på lammesteg på grill. Altid en fantastisk spise! Og så var der hygge, inden vi gled i teltene.

 
 
 
 
 
 

Næste morgen (efter havregrød) kørte vi ind over alvaret, en stor skovløs kalkslette, som Øland er så kendt for. Det er et meget artsrigt område, og her man bl.a. kan finde mange af Ølands orkidéarter. Vi gik en tur lige syd fra Vickleby og fandt også flere slags orkideer, men det var sgu svært at bestemme dem, også selv om vi havde en flora med. Skulle vi gøre det om, så skulle vi næste gang gå med på en guidet tur med en rigtig botaniknørd.

 



Efter endnu et frokosttilbud i Färjestaden, gik vi på jagt efter sandheden om surstrømming. Vi spurgte bl.a. et par bibliotekarer på det lokale (meget lækre) bibliotek om deres viden om denne rådne fisk. De anbefalede os straks at køre til Nordsverige, hvor denne særlige spise stammer fra. Vi måtte dog skuffe dem, da vi havde tænkt os at blive på skønne Øland. De havde aldrig selv spist det og var derfor ikke til stor hjælp - men vi var vist til stor morskab for dem.
Derefter opsøgte vi ældre mennesker i supermarkedet. De frarådede os straks at indtage råddenskaben, men da de hørte, at vi mente det alvorligt, var de meget behjælpelige med anbefalinger til, hvordan Martin dog skulle indtage denne specialitet.
Vi skulle skaffe kogte kartofler i skiver, blødt tunbrød (noget særligt svensk brød - uden tun!), rødløg i skiver og grette (det vi kalder creme fraise).
Det var en utrolig sjov og hyggelig snak, og nu var vi rigtig klædt på til den vildeste udfordring.

Så gik turen endnu mere mod nord. Vi kørte til en shelterplads, som lå lige syd for Ramsnäs på Ølands vestkyst. Det var et fantastisk sted i en fyrreskov med 20 meter til stranden. Ved parkeringspladsen ca. 200 meter fra shelteret, lå det sejeste og smarteste handicaptoilet vi nogen sinde har set.
Vi slog lejr og begyndte at gøre klar til surstrømming-smagning. En gammel tallerken blev pakket ind i plastic. Løg og kartofler blev snittet i skiver. Martin overvejede, om han skulle indtage måltidet nøgen, så det ikke skulle komme på tøjet, men besindede sig, da der tæt på var en svensk familie med børn, som sov i telt.



Da vi var klar med det hele, gik vi ned til stranden. Dåsen med fisk blev lagt ned i en pose. Martin stak hånd og dåseåbner ned i posen, mens Rasmus holdt den stramt rundt om Martins arm, da det kan eksplodere ved åbning, fordi dåsen er under tryk. Lige så snart der var et lille hul i dåsen, bredte der sig en forfærdelig stank af råddenskab! Her var de fleste af os allerede ved at fortryde, at vi havde givet Martin denne udfordring. Martin var stadig glad og fro og klar til at smage på disse lækkerbiskner.



Da dåsen var åbnet og kommet ud af posen, kunne vi se de fineste sildefileter. De blev lagt på brød med tilbehør, og så var det tid til at smage. Martin måtte dog snart erkende, at det smagte sgu ikke godt! Han prøvede med tre bidder, og både på tunbrød og rugbrød, men lige lidt hjalp det.
I bliver simpelthen nød til at se en video af seancen!



Da han var færdig, besluttede Anne Marie sig for, at hun også skulle smage. Det kunne hun simpelthen ikke lade gå forbi. Hun var enig med sig selv om, at det nok ville blive den eneste chance, hun ville få for at prøvesmage det. Hun havde dog nok i en bid.




Derefter var Rasmus også modig. Han mente ikke, at man kunne give sådan en udfordring væk, uden selv at være mand nok til også at smage.
Derefter blev det hele forseglet i en pose og båret op til parkeringspladsen, hvor der stod en skraldespand - stakkels skraldemand, som skulle tømme den om et par dage...

Tilbage i lejren blev der fortalt mange surstrømming-historier i løbet af aftenen. Det værste var faktisk ikke at smage på det. Det værste var alle de sure opstød og bøvser af rådden fisk, som vi fik glæde af resten af aftenen.

Næste morgen blev det tid til Rasmus' udfordring. Han måtte i bølgen blå. Dog var der meget lavt, så han måtte gå langt for overhovedet at have mulighed for at smide sig ned i vandet, men udfordringen blev klaret med bravur. Og så var dagen ligesom i gang.

 



Vi kørte igen mod nord. Nu til Trollskogens naturreservat, som vi havde glædet os meget til at besøge. Vandreturen var meget varieret i skov, på strand, i sten. Undervejs var der natur- og kulturgeografiske ting at kigge på, f.eks. gamle forsvarsværker og en forlist skonnert fra 1926, som ligger på stranden.
Vi var også heldige at se en stålorm og selvfølgelig masser af fugle. En rigtig, rigtig fin tur!

 



Vi tog derefter en smuttur til den hyggelige havn i Byxelkrok - en af Sveriges mest solrige steder i 2015. Her er der en lille lystbådehavn. Der er lavet et fantastisk havnemiljø med små røde fiskehytter, som hver især er indrettet til butikker og restauranter.



Vi spiste på Krokens sallad og fisk, hvor vi skulle prøve den ølandske specialitet kroppkakor. Vi vidste ikke rigtig, hvad det var, men fandt snart ud af, at de består af en dampet dej, fyldt med fedt hakkekød krydret med peber, hvortil der blev serveret fløde, smørklat og (selvfølgelig) tyttebærsyltetøj.



Det stod hurtigt klart, at denne spise måske nok er særlig Ølandsk - men det er ikke ensbetydende med, at den falder i vores smag... Martin sad snart med et bjerg af kroppkakor foran sig og guffede lystigt som den eneste.



Ejeren af restauranten fik lidt ondt af Rasmus - måske fordi han netop havde kaldt os IDIOTER!, da han hørte, at vi havde smagt surstrømming aftenen før, så han kom med en portion fish and chips på husets regning.

Efter den noget tvivlsomme frokost, gik turen til Ølands nordligste punkt. Vi havde jo et par dage i forvejen besøgt det sydligste fyrtårn Lange Jan (sagt med klingende svensk accent) og nu var det tid til at besøge det nordligste fyrtårn Lange Erik (sagt med lige så klingende svensk accent). Her gik vi også en lille tur og bare nød det gode vejr og udsigten.



Sidste shelter blev fundet tæt ved Grankulla. Igen et smukt sted helt ud til kysten og med et rigt fugleliv. Bl.a. så vi en stor præstekrave, som lå på rede. Vi spottede den i kikkerten og besluttede os for at gå ud og se de fine, små æg. Vi blev ikke længe, og snart var fuglen tilbage på reden igen.



Anne Marie måtte nu i gang med at bage brød. Hun var ikke stolt ved situationen, men klarede udfordringen. Brødet blev HELT fantastisk. Det brændte en smule på i bunden, da det jo var bagt i en gryde over trangia, men skorpen var bare så lækker og sprød, så hun næsten overvejer at bage et igen en anden gang (hvis bare der er en anden, som vil ælte dejen... )

 

 



Næste morgen pakkede vi lejren sammen rimelig tidligt, og så gik turen hjemover. Vi havde en times kørsel bare på Øland, da vi jo havde overnattet aller nordligst oppe. Fra Kalmar var der yderligere 5 timer hjem + et frokoststop og et bland-selv-slik stop til 3,95 svenske kroner for 100 gram.

En fantastisk tur til Øland var slut. Det er et sted, som vi meget gerne vil anbefale andre. Vores tur stod i naturens tegn, men der er masser af andre muligheder på Øland.

I er velkomne til at følge os på Facebook og Instagram @twodanesontour hvor vi lægger mange flere billeder op og kommer med updates når vi er på farten.

onsdag den 1. juni 2016

Danmark dejligst - Fri leg på Lolland

I St. Bededagsferien har vi været til konfirmation for vores gode venners søn, Gino. Vi har kendt familien siden de flyttede til Falster fra Nicaragua, da Gino var 3-4 år gammel.



Festen blev holdt i 3 dage på Lungholm Slot på Lolland.

LOLLAND - vores naboø. Et sted vi kommer meget sjældent.
Ja, faktisk slog det os i løbet af weekenden, at vi har set mere af Mexico end af Lolland - på trods af at øen kun ligger 5 minutters kørsel fra vores hjem!
Derfor udnyttede vi weekenden max og kørte på tur hver gang muligheden bød sig mellem festlig konfirmation, lækre middage og dejlig snak og hygge med de andre gæster.

 



Lungholm slot er en herregård fra 1639. Familien, som ejer slottet, bor selv i den ene fløj, og udlejer selve hovedbygningen og vestfløjen ud til fester, konferencer mv.
Ud over at slottet er holdt i gammel stil i hovedbygningen, så er der en moderne spa og sauna i vestfløjen, så der var for alvor lagt op til en fantastisk weekend. 
(Til dem, som skulle gå op i kendte og sladder, så kan vi da lige bekræfte at JA, det var her, at danseren Katrine Bonde og sangeren Noam Halby holdt reception og bryllupsfest).


 
 
 
 

Vi blev indkvarteret i Det blå værelse. Herfra var der en fin udsigt over slotshaven, hvor vi gik en dejlig tur og nød de tidligt udsprungne rododendron.

 
 
 
 
 
Snart kørte vi på tur. Første stop blev den lille bitte havn Lundehøje. Vi havde aldrig hørt om den før og endte der ved at køre ud i det blå uden planer. Dreje til venstre, højre, venstre og så fremdeles. En fantastisk måde at se nye hjørner af landet på. Man ved aldrig, hvor man havner.

Som Peter Plys og Grisling udtrykker det:
"Hvor skal vi hen Plys?" spurgte Grisling
"Det ved jeg ikke," svarede Plys
Og så tog de hinanden i hånden og gik derhen.

 



Derefter blev det til en køretur gennem både Rødby og Rødbyhavn. Uden pis, så havde Anne Marie ALDRIG besøgt byerne før. Og de levede desværre fuldt ud op til Lollands ry om butiksdød, forladte huse og trøstesløshed. Vi håber, at en forhåbentlig snarlig Femern-forbindelse kan være med til at skabe arbejdspladser og derved flere folk, flere butikker, flere renoverede huse.

Men lad os komme tilbage til de positive oplevelser, som der heldigvis også er masser af på Lolland, men som journalisterne oftest glemmer at fortælle om, når de laver udsendelser som "På røven i Nakskov".

Næste formiddag var der fri leg på Lolland, og vi kørte efter morgenmaden hen til Polakkasernen, et lille museum i et gammelt hus, som blev bygget til sæsonarbejdere, nemlig polske roepiger, af godset Lungholm i 1911.
Der har været polakkaserner flere steder rundt om på Lolland og Falster, men meget få står tilbage og denne ene blev i sidste øjeblik reddet, da kommunen ville rive den ned. Den blev gjort til museum og fortæller nu en interessant og vigtig historie om indvandringen på Sydhavsøerne i forrige århundrede.



Vi undrede os noget over denne skiltetekst, som fortæller om, hvorfor det netop var polske kvinder, som fik job i roemarkerne og ikke mænd.



Vil man gerne besøge museet, så tjek åbningstiderne på hjemmesiden og husk at bestille tid, hvis I kommer uden for normal åbningstid.
Vi var dog super heldige. Vi var egentlig bare kørt derhen for at se huset udefra og læse skiltene, men da vi kom forbi, var der andre på rundvisning, og derfor fik vi også lov til at tage en rundtur for 30 kr. pr. person.
Og så fandt vi ud af, at der var en shelter i "haven". Det er altid godt at vide, hvor de ligger rundt omkring i landskabet.

Næste stop blev den nye strand i Bandholm. Det er super lækkert, at byen har fået en strand og ekstra godt for Badehotellet, som ligger lige overfor. Det skal nok blive et hit til sommer.



Vi kørte derefter til Knuthenlund, hvor de har en fin gårdbutik med café. Her kan man nyde masser af lokale produkter og købe lidt med hjem.



Det aller bedste var dog, at man kunne få lov til at gå i staldene og klappe dyrene. Der var masser af lam på denne tid af året, og vi var nærmest ikke til at løsrive igen.

 

 



En kalv kastede sin kærlighed på Rasmus og gennemsuttede hans tommelfinger.



Så gik turen til Ravnsborg voldsted, hvor der engang i middelalderen har ligget en borg. Der er nu kun en bakke og meget lidt af murværket tilbage, men udsigten over Smålandshavet til Femø, Fejø og Askø er hel fantastisk.





Da vi nåede Kragenæs havn, spiste vi vores medbragte mad på en lille solplet bag campingpladsen. Det er altid tiltrængt at få fyldt depoterne op, når man er på tur.



Og så blev sidste stop den meget spændende skulptur Dodekalitten, som da vi besøgte den, bestod af 2 færdige stenansigter, men som skal ende med at blive til 12 stenstøtter i en cirkel. Det er kunstneren Thomas Kadziolas der står bag, og vi må sige, at han har valgt en fantastisk placering til sit kunstværk.

 


Derudover har komponisten Gunner Møller Pedersen komponeret musik til, som spiller fra underjordiske højtalere. Det giver en fantastisk stemning, og stedet er klart et besøg værd.

I begyndelsen af juni 2016 skal Dronning Margrethe indvie endnu en skulptur til samlingen. For os byder det jo op til endnu en tur til Dodekalitten og Lolland engang i fremtiden, så vi kan besigtige det nye ansigt.

 


Vi var til en fantastisk konfirmation på Lungholm slot. Stort tak til Gino, Eva og Bo samt alle gæsterne for masser af snak og hygge. Samtidig fik vi kigget nærmere på vores skønne naboø Lolland. Det er ikke sidste gang, at turen går den vej.



Og så nåede vi da lige at få en ordentlig gang snevejr søndag formiddag, inden vi kørte hjem igen. Slottet og dets omgivelser tager sig nu også godt ud i vintervejr på trods af, at kalenderen skriver april.

 
 
Følg os gerne på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Sommerens rejse går til Ecuador og Galapagos.