fredag den 2. januar 2015

Breaking the Silence

Hjemmefra havde vi bestilt en guidet tur til Vestbredden med organisationen Breaking the Silence. Her er det tidligere israelske soldater, som har været udstationeret på Vestbredden som guider og fortæller deres syn på den konflikt, som de har stået midt i, og som de ikke længere ønsker skal fortsætte.  I Israel har man en noget anden og lang mere streng værnepligt end vi kender til. Der er obligatorisk værnepligt for ALLE! Mænd skal aftjene 36 måneder i hæren, mens kvinder kan nøjes med 21 måneder. Derudover bliver mænd indkaldt i op til en måned om året indtil de fylder 50 år.


Da så mange israelere er ansat i hæren, er den også en meget mere synlig og integreret del af det israelske samfund. Soldater i uniform og med maskinpistoler er et helt almindeligt syn på gaden overalt i Israel.
 
Breaking the Silence laver flere gange om måneden guidede ture enten til South Hebron Hills eller til selve Hebron by. Da vi var der i februar, kunne vi komme med til South Hebron Hills.
 

 


Vi blev hentet i Jerusalem i bus. Undervejs fortalte vores guide om hans oplevelser som soldat og alle de uretfærdigheder, som han var med til at udføre. For eksempel fortalte han om begrebet ”mapping” hvor israelske soldater banker på hos palæstinensiske familier midt om natten med den undskyldning, at de skal kortlægge deres bolig. Alt skal undersøges, men ingen ved, hvad de leder efter. Alle familiemedlemmer skal interviewes, og alt skal fotograferes som dokumentation.

Soldaterne bliver beordret til at vælge huse, hvor de ved, at der IKKE er nogle problemer. Derved er de med til at skabte en stor frygt i den palæstinensiske befolkning. I går var det hos naboen - har de ikke rent mel i posen? Hvornår bliver det vores tur? Hvorfor kommer de her - er der en i familien, som er involveret i ulovligheder? Ingen kan føle sig sikre.

Vores guide fortalte om, hvordan han i begyndelsen var meget grundig med at fotografere alting. Derefter prøvede han på at aflevere billederne til sin overordnede, som overhovedet ikke var interesseret i billederne. Efter flere forsøg på at aflevere billederne gav han til sidst op og indså, at de ikke skulle bruges til noget som helst - ud over at skræmme folk.
 
Vi stoppede flere steder undervejs, bl.a. i den lille palæstinensiske landsby Susya, hvor vi blev præsenteret for en af landsbyens beboere, som beredvilligt viste os rundt og svarede på alle vores spørgsmål.

 

Palæstinenserne boede tidligere på den anden side af den asfalterede vej, men da israelerne i 1983 fandt oldgamle ruiner efter en synagoge på deres jordområde, blev de beordret til at flytte et andet sted hen på deres egen jord. De boede nu i nogle små interimistiske skure uden vand, el eller kloakering. Vand var dog deres største problem - og generelt en kæmpe udfordring i hele Mellemøsten.

De havde selv gravet en brønd, men den var blevet ødelagt, da israelske soldater havde puttet motoren fra en gammel bil derned og forskellige giftstoffer havde forurenet vandet. Det ville være forholdsvist nemt at rense brønden, men det er ulovligt for landsbyboerne, og de bliver derfor nød til at købe alt deres vand meget dyrt. De vil gerne betale for at få lagt en vandledning ind, men får at vide, at det er ulovligt.


 

Palæstinenserne i denne lille landsby kæmper dagligt mod jødiske bosættere i området, som angriberne dem, når de går og arbejder på deres egne marker. På Vestbredden fungerer to love samtidig - den israelske lov, som gælder alle israelere (jøder) og den militære lov, som gælder alle palæstinensere. Et eksempel på forskelsbehandling er, at hvis en israeler bliver anholdt, så skal han ifølge israelsk lov for en dommer inden 24 timer. Hvis en palæstinenser bliver anholdt, så skal han ifølge den militære lov for en dommer inden 8 dage.


Det israelske militær har ingen beføjelser overfor bosættere. De kan ikke anholdes, så de kan i realiteten gøre, som de har lyst til og behandle deres palæstinensiske naboer, som det passer dem. Alle palæstinensere er mistænkte indtil andet er bevist.





Nogle spurgte til palæstinenserens fremtidsdrøm. Han svarede følgende tre ting: at jeg kan bygge mit eget hus, at mine børn kan gå sikkert til og fra skole og at vi i fremtiden ikke skal dokumentere bosætternes angreb på os.
  
Det var en meget intens dag med mange nye indtryk.

Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 





















     
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar