fredag den 2. januar 2015

Betlehem

Et af Anne Maries helt store ønsker på denne rejse var at komme en tur til Betlehem. De andre gange hun har været i Israel, har det af både sikkerhedsmæssige årsager og på grund af tidspres ikke kunne lade sig gøre. Så nu skulle det være!

Vi (Sanne, Rasmus og Anne Marie) begav os på gåben ned til den lille busstation, som ligger lige uden for Damascus Gate ved den gamle by. Her hoppede vi på lokalbus nr. 21 til Betlehem for den nette sum af 8 shekel (12,50 kr.). Ca. en halv time senere ankom vi til den gamle by med det meget kendte bysbarn Jesus. Det er i dag en arabisk by, men med en anseelig kristen minoritet, som også præger bybilledet.


 

Da vi steg ud af bussen, fik vi mange tilbud fra forskellige taxachauffører, men besluttede at begynde med at udforske byen til fods. Første stop blev Krybbepladsen og Fødselskirken -altså det sted, hvor der engang i det herrens år 0 angiveligt stod en gammel, slidt stald med dyr, og hvor det nyfødte Jesus-barn blev lagt i en krybbe, mens hyrderne holdt hvil ude på marken.

Det var en meget speciel oplevelse at besøge kirken. For det første er hoveddøren kun ca. en meter høj, så man nærmest skal kravle ind. Derfor kaldes den også ydmyghedens dør, da alle, som skal ind ad den, må bukke sig i ydmyghed. I murværket ses omkredsen af den langt større og oprindelige dør, som blev delvist muret til under tyrkernes herredømme, for at forhindre fjender i at ride ind i kirken til hest, som åbenbart var kutyme dengang.

Kirken ejes i dag af tre forskellige kristne trosretninger - Den græsk-Ortodokse kirke, Den armenske kirke og Den Romersk katolske kirke, og mange af os husker at have set et klip i TV-Avisen for et par år siden, hvor de forskellige kristne trosretninger kom op at slås med koste! Men da vi besøgte kirken, var der nu rimelig fredeligt.

 

Der var dog en del andre turister, så vi måtte stå i kø for at komme hen og se ”stjernen i gulvet”, som markerer præcis det sted, hvor Jesus kom til verden. Det var også markeret, hvor den oprindelige krybbe havde stået, men folkemængden gjorde, at vi ikke havde særlig lang tid til at dvæle ved de forskellige hellige steder.


 

På vej ud kom vi forbi et stort sidekapel, hvor der var fyldt af mennesker til gudstjeneste. De var lige midt i at synge en tysk julesalme, så vi brummede lidt med på melodien.

Ude igen besluttede vi os for at smage på nogle skønne lune falafler. Vi købte en lille pose, satte os på en bænk i solen på Krybbepladsen og guffede i os mens vi så på de mange mennesker, der gik forbi.



Efter at have gået lidt rundt i Betlehems gader besluttede vi at tage en taxa. Vi ville gerne ud og se Banksy’s berømte grafitikunst, som præger murene rundt omkring i Betlehem.

 

Hvis du ikke kender Banksy, så kan vi lige kort fortælle, at han er en ”anonym” britisk kunstner, som ofte laver politisk-satiriske værker. Han er meget samfundskritisk og imod krig og kapitalisme. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle forvente af denne taxatur, da vi ikke kendte taxachaufføren, og da vi ikke rigtig vidste, hvad vi egentlig skulle rundt og se. Men det viste sig at blive en rigtig interessant og spændende tur

 

 



Chaufføren var rigtig god til at køre os hen til de mest interessante steder og til at fortælle om alt, hvad vi så under vejs. Ud over at se diverse Banksy-malerier, så viste han os også, hvordan et palæstinensisk hus var blevet omringet af mure på alle sider, da de bor tæt på gravmonumentet for Rachel.


Vores chauffør kørte os også ud i flygtningelejren Aida. Her har der boet palæstinensiske flygtninge siden 1950 og i dag bor der ca. 5000 mennesker i lejren, som nu i vores øjne mere minder om en bydel.


 


 I lejren kunne vi se de israelske vagttårne, som var forsøgt brændt af, og hvordan huset overfor det ene vagttår havde tydelige skudhuller. I dette ”brændpunkt” går børn fortsat i skole og voksne mennesker på arbejde for at forsøge at opretholde en så normal hverdag som mulig.


 
 

Efter en fantastisk rundtur sagde vi farvel til vores chauffør på Krybbepladsen og skyndte os igen hen til det kendte falafel-bageri Afteem. Vi måtte simpelthen have flere falafler - og nu fandt vi også ud af, at de havde den skønneste lime/mynte-juice, som det endte med, at vi fyldte vores vandflasker op med, inden vi tog bussen tilbage til Jerusalem.


Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar