tirsdag den 28. oktober 2014

Spise med Price... på Sicilien

Vi har vanen tro været ude at smage på det lokale køkken – og hvilket skønt bekendtskab. Og ud over at maden selvfølgelig er italiensk, så har mange retter her logisk nok et siciliansk touch.

Det sicilianske køkken er kendt for at bruge alt godt fra havet, men også for pistacienødder, pinjekerner, rosiner og couscous, som er en del af den arabiske kulturarv på Sicilien. Her fås også masser af dejlige auberginer, artiskokker og solmodne tomater.

I Siracusa besøgte vi den lille restaurant Spagetteria Do Scogghiu, som ligger på Ortygia-halvøen.
Her følte vi os straks hensat til tegnefilmen Lady og Vagabonden, da der hang vasketøj under loftet (sammen med riddere og alt muligt andet) og vi er ret sikre på, at tjeneren gik under navnet Tony.
 
 
Rasmus spurgte ”Tony” om, hvad retten ”Pasta di nosotros” (vores pasta) indeholdt, men fik blot at vide, at det var en overraskelse. Da den kom var det pasta med kødboller i flødesovs – totalt Lady og Vagabonden! Og med fløde i sovsen så var Rasmus solgt!


Anne Marie gik efter hvad der i det engelske menukort blev betegnet som Ravioli with cherry, tomatoes and pistachio.  Vi tænkte lidt over, at det var mærkeligt at lave en pastaret med kirsebær, men hvis det var en siciliansk delikatesse, så måtte det da prøves. Det viste sig at være ravioli med noget fisk i, og cherry var selvfølgelig ikke kirsebær men cherrytomater… der var nok sat et komma for meget J

 
Til hovedret fik vi hver et stykke kød. Italienerne forstår virkelig at skære det så tyndt, at alt saft og kraft forsvinder. Til gengæld er det let at skære og tygge, og så var Rasmus’ med sovs!
Anne Marie fik her en meget lokal specialitet – paneret kød, som smagte brændt. Nu tænker nogen måske, ”hvor galt kan det være?” Men hvis vi skal forsøge at beskrive det, så smagte det som om, at det havde hængt en uges tid over en konstant markbrand. Det var så slemt, at vi ikke kunne spise det, men det skulle vi ikke være kede af. Tjeneren byttede det bare ud med en ny bøf. Denne gang uden panering, uden brændt smag og uden ekstra beregning J

Til dessert delte vi en cannoli – en kiks/kage rullet rundt om en citroncreme, som lå godt (og tungt) i maven oven på de to andre retter.
 


 

I Noto spiste vi frokost på Trattoria-Pizzeria Ducezio, som vi fik anbefalet af mutter på vores Bed and Breakfast La Loggia. Her stødte vi heldigvis ind i et amerikansk ægtepar med italienske rødder, som kunne hjælpe os med menukortets gloser, da det endnu ikke er vores stærkeste side, men det kommer vel hen ad vejen.

Dagen før havde AM undret sig over, at man kunne få retter med burro (som betyder æsel på spansk). Nu har vi fundet ud af, at samme ord på italiensk betyder smør – og det ville Price-brødrene jo sætte stor pris på!

På Trattoria-Pizzeria Ducezio kom menuen til at stå på penne med peperoni og auberginer samt ravioli med ricotta og mørt svinekød i tomatsovs.
 
 

 

Til aften flottede vi os og gik på Ristorante Dammuso.
 
 
 
Rasmus startede med ravioli med ricotta og tomat, imens Anne Marie prøvede kræfter med den lokale specialitet pasta cu niuru da siccia - pasta med blækspruttestykker og sort sauce lavet af dyrets blæk. Det var meget specielt men smagte dejligt - især de små stykker af blæksprutte, som var møre som smør.
 
 


Til hovedret fik Rasmus en anden specialitet: ruller af sværdfisk med ost, røget svin og soltørrede cherrytomater paneret med en blanding af rasp, pistacienødder og pinjekerner. Anne Marie spiste Nebrodi svinemedallioner med sovs af indkogt lokal Nero D’Avolo vin. Begge dele var super lækkert.


Dammuso er en rigtig god restaurant med hyggelige omgivelser og venligt personale (men det mødte vi nu alle steder, vi kom frem på Sicilien).

I Modica skulle vi have spist på Osteria dei Sapori, men det er nu op til jer, kære læsere, at få den oplevelse. Husk blot: lukket om tirsdagen!
På ”Cucina e Vino” i Ragusa stod den først på lækre appetisere af marinerede auberginer og grissini, inden vi fik serveret en minestronesuppe, pasta med svinekød, pasta med lam og kartofler samt til dags dato verdens lækreste tomatsalat. Det gør altså en stor forskel, at tomaterne får lov til at modne færdigt i solen, inden de bliver plukket. Det blev et af Anne Maries yndlingsmåltider på hele turen.
 

 
 

 
 
 
 
 

 
 

 

Til aften spiste vi på restauranten ”Mad” – et meget fedt navn for en restaurant, men knapt så spændende som til frokost. Her fik Rasmus en kæmpe stor grilltallerken bestående af en pølse, to lammekoteletter, en svinekotelet, en oksetykstegsbøf og et kyllingebryst (for 15 euro) imens Anne Marie kørte lammekoteletter ned i et væk. Vi vil dog også gerne lige rose deres spændende appetizers med spicy muslinger, grillet ost og couscous med rejer. 
 
 
 

 
 

 

I Agrigento vil vi gerne anbefale restauranten Il Re di Girgenti som dog ligger i den dyrere ende. Her er der en fantastisk udsigt over Valle dei Templi! Først fik vi små appetizere hvorefter AM fik fritterede blæksprutteringe, rejer og sardiner, mens Rasmus nød en lækker æggestand med grøntsager og et drys af pistacienødder.
 
 
 

 
Til hovedret stod den på tortellini samt panerede ruller af ”sort gris” fra Nebrodi med indkogt sauce af lokal rødvin.


 
 

Endnu engang vil vi gerne komplimentere udsigten og maden - men de måtte altså godt lige have tørret badeværelserne over med en klud, når nu de står i Michelins guide!
 
 
 
 
Om aftenen spiste vi på ”Trattoria Concordia”, hvor vores valg var meget klassiske: Rasmus bestilte en bolognese, mens Anne Marie nød en gang carpaccio med rucola og parmesan.
 
 
 

 

Og et af de bedste steder, vi har spist på turen, var i den lille by Randazzo, hvor vi på restauranten ”San Giorgio e il drago” endnu engang fik en fantastisk tomatsalat samt kalvekødsruller og tyndt skåret stegt kalvemørbrad med rucola og parmesan.
 
 

Undervejs har vi også nydt godt af de lækre italienske is, som fås på nærmest hvert et gadehjørne. Indtil nu er citron og pistacie vores favoritter, men vi har også kastet os ud i smagsvarianter som jordbær, melon, pære, mandel, violer, og muskatvin – sidstnævnte er AM sikker på ville være et tøse-sommerhit derhjemme.
 
 

I Noto vil vi gerne anbefale ”Taco Loco” for turens bedste citronis samt en pistacie, der kommer ind på en delt førsteplads med den i Bronte.

Ragusa er kendt for sine mange spændende isvarianter. Prøv dem hos Gelati DiVini – det er dem med violerne og muscatvinen!
 
 

Og i byen Bronte er de kendte for deres pistacienødder, så der måtte vi igen prøve en pistacieis. Det blev hos ”Conti Galleti Pietro”, og det er til dato den reneste pistaciesmag, vi har fået. Meget anbefalelsesværdig og hele køreturen værd.

Til sidst vil vi gerne nævne, at man på nogle caféer får en hel tapastallerken med i ”købet”, når man bestiller drikkevarer – lækkert!
 
 

Sicilien er en stor kulinarisk oplevelse – både for øjne og for gane. Vi er sikre på, at Pricebrødrene har været forbi.  


Følg os på Facebook eller Instagram: @twodanesontour hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar