lørdag den 18. oktober 2014

Sicilien


En artikel i et gammelt Alt for damerne-blad om den smukke sicilianske by Ragusa og flybilletter til 1250,- retur pr. person med Air Berlin besejlede efterårsferiens skæbne. Godt nok fik vi et stop i Düsseldorf lufthavn – men sparede så også lige 2400 kr. per person, og det synes vi nu var værd at tage med.

Vi landede i Catania lufthavn i et par og tyve graders varme og smed straks trøjer og jakker. Det var allerede efter mørkets frembrud, så derfor så vi hverken vulkan eller by, men kørte direkte til Siracusa, hvor vi i byens udkant blev budt velkommen af meget letpåklædte damer. (Her havde nogle måske håbet på et billede!)

Vi havde gennem airbnb booket en lille lejlighed de første to nætter ved Piazza Santa Lucia, og efter et meget hurtigt aftensmåltid på en mexicansk restaurant (ja, vi ved det godt, men den lå altså tættest på lejligheden, og klokken nærmede sig 23.00, inden vi nåede til aftensmaden), ramte vi hurtigt sengen.


Næste morgen stod vi op til fuld sol og torvedag på Piazza Santa Lucia. Derefter gik vi os trætte på halvøen Ortygia, med dens snævre gader og fine Piazzaer. Vi besøgte borgen på spidsen af halvøen, men vil da gerne advare andre rejsende. De 2 euro per person i entré var fuldstændig spild af penge. Der var ingen ting at se – og det eneste vi fik ud af det, var et pænt billede med udsigt over byen, så det kan I nyde – det har kostet os 4 euro!



Citadellet under Piazza del Duomo var heller ikke et besøg værd – men den køligere temperatur var helt fantastisk!
Selv om der var to ”forbiere”, så vil vi gerne anbefale Siracusa og især Ortygia, hvor man nemt kan spendere et par dage ved bare at gå og nyde den hyggelige atmosfære. 


Om eftermiddagen bevægede vi os på gåben op til Parco Archeologico della Neapolis – en arkæologisk park med et gammelt græsk teater, som kan dateres tilbage til 500 år før vores tidsregning, et romersk amfiteater, hvor der i fordums tid har været gladiatorkampe både mod vilde dyr og mennesker og desuden nogle grotter, hvor stenene til de forskellige konstruktioner er blevet hugget ud. Er man en historienørd, er dette et fint sted at besøge. Da vi nærmede os grotterne var en større italiensk folkemængde samlet og de begyndte alle at synge, hvilket gav en dejlig stemning til et i forvejen fint sted.

 



Dagen efter kørte vi først til Riserva Naturale Oasi Faunistica di Vendicari. Det var nærmest selvmord i den varme, men et flot landskab og dejlige strande uden parasoller og påtrængende sælgere. Det skal måske lige præciseres, at vi gik rundt og studerede fuglelivet frem for at ligge på stranden, men begge dele var muligt.

Derefter gik turen op i højlandet, hvor der ligger 8 gamle barokbyer, som er med på Unescos Verdensarvsliste (Det borger nu ikke altid for kvalitet efter vores overbevisning). 
Vi havde valgt 3 af byerne ud og begyndte i Noto, hvor vi havde booket et værelse på Bed and Breakfastet La Loggia 50 meter fra den berømte hovedgade Corso Vittorio Emanuele. 
Noto er særligt kendt for sin fantastiske is – ja, faktisk ligger der en isbutik, som skulle have verdens bedste is – vi kan dog anbefale ikke at komme på en mandag, for der har den lukket… men heldigvis findes der andre rigtig gode isbutikker i Noto, så vi blev ikke snydt.

Efter en god nats søvn gik turen først til Cava d’Ispica. Det var noget af en oplevelse at prøve at finde stedet, men efter lidt omveje lykkedes det at komme til de gamle grotter, som har været beboet for godt 4000 år siden. Det mindede meget om nogle grotter, vi har set i Georgien, men her var der også nogle store katakombere - altså underjordiske gange med gravkamre i væggen og gulvet. De var meget fascinerende og havde en skøn temperatur!



Vi ville spise frokost i byen Modica, men den restaurant, som vi havde fået anbefalet, havde lukket om tirsdagen, så det blev kun til en cola på en af byens mange pladser. Vi rundede også lige den berømte kirke Chiesa di San Giorgio, og kan da meddele de interesserede, at den holder middagslukket hver dag fra kl. 13 til 15.30 – ja, Gud kan vel også trænge til en siesta.
Efter en del oplevelser med at komme udenfor åbningstid, så har vi nu besluttet os for lige at læse lidt mere på tingene og måske oven i købet tage noter!

Vi endte i byen Ragusa, som jo til at begynde med var en af grundene til, at vi overhovedet rejste til Sicilien, og det var på ingen måde en skuffelse. Det er en super smuk og hyggelig by, som ligger op ad to bjergskråninger meget tæt på hinanden.
Vi tilbragte en hyggelig dag i Ragusa med køretur i et lille tog, besøg i isboden samt gåture i byens meget smalle og snørklede gader. Faktisk havde vi alt for lidt tid i denne smukke by og vil anbefale andre rejsende at tage en ekstra overnatning her.

 



Dagen efter kørte vi mod byen Agrigento, hvor vi praktisk talt kørte lige ind i den seværdighed, vi var kommet for at besøge - Valle dei Templi – Templernes dal, hvor man kan se ruinerne efter den oldgræske by Akragas, som med sine 200.000 indbyggere på daværende tidspunkt var verdens fjerdestørste by.
Det kan godt være, at vi begge glemte at høre efter i oldtidskundskab i gymnasiet, men vi kan altså ikke huske at have hørt om den før. Og der var heller ikke nogle, der på forhånd havde fortalt os, at vi skulle gå rundt i 30 graders varme og med kun meget lidt skygge. Men det var det hele værd!

 


Tilbage af oldtidsbyen er adskillige ruiner bl.a. et af de bedst bevarede græske templer: Tempio della Concordia, som straks leder tankerne hen på et italiensk krydstogtskib, som gik ned for nogle år siden. Templet står dog endnu og har været model for Unescos logo. Der skulle efter sigende også være et fint arkæologisk museum, men varmen gjorde, at vi valgte en is i stedet for. 


Om eftermiddagen kørte vi ud for at se Siciliens svar på Møns klint: Scala dei Turchi, en stor kridtsten, som ligger ude i vandet, og som man forholdsvis nemt kan kravle op på. Rasmus havde læst, at det var en endnu uopdaget perle, men vi måtte sande, at vi var kommet for sent – den er opdaget!

 


Generelt om Sicilien kan vi sige, at vi er positivt overraskede over, hvor grønt der er i det sicilianske gadebillede. Mange steder er der plantet vejtræer, en del af dem med blomster. På piazzaerne står der store palmer, og der er store urtepotter på fortovene med træer eller kaktusser, og altankasser hængene foran lejlighederne. Det giver en god atmosfære og en lille smule skygge i den varme middagshede. Og varmt det er her!

Og nu til noget helt andet, for bilkørsel på Sicilien – det er et kapitel for sig…
Nu har vi jo efterhånden kørt i egen eller i lejebil en del steder, og der er altid et eller andet, der ikke er som derhjemme. Sådan er det også her! Ofte er italienerne jo kendte for at have fart på i trafikken. Og det er også tilfældet på Sicilien. Men vi ser også eksempler på det modsatte, som når personer står ved fortovskanten for så pludselig at træde ud på kørebanen. Hvor folk i sådanne tilfælde i Danmark ville skynde sig over vejen, så er det her som om, at de nærmest går demonstrativt langsomt. Det samme er gældende, når biler fra sidegaderne kører lige ud foran en for så at bremse helt op og trille fremad. Det er som om, de venter, til man er helt henne ved dem, før de så ”gør deres træk”.

Generelt kan man koge det ned til, at hvis man som billist når at tænke, ”nej, det gør han ikke” (underforstået…..træder ud foran mig/kører ud foran mig), så kan man allerede godt begynde at bremse – for det gør han!


Og så er parkeringer i Italien jo altså nærmest uden sidestykke. Hvis der ikke er plads til en parallelparkering, så smider de bare snuden ind over fortovet og lader bagenden stikke ud på vejen. Eller også parkerer de i anden række med katastrofeblinket tændt. Det har flere gange afstedkommet, at vi har set køer af biler i de smalle gader, fordi en eller anden bare har parkeret bilen midt i det hele for så at gå ind og shoppe. Når hele køen så holder med samtlige horn i bund, så kommer bilens ejer efter lidt tid nonchalant traskende ud af butikken og hen imod bilen uden at give det mindste tegn til en undskyldning til de ventende!


Afslutningsvis vil vi sige, at Sicilien til fulde har levet op til vores forventninger og mere til. Befolkningen er utrolig venlig og smilende – men vi undrer os nu gang på gang over, hvor få mennesker, med arbejde i turistbranchen, der kan tale engelsk. Men som altid kommer man langt med fagter, få ord og smil og vi har da endnu ikke sultet – tværtimod!

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar