søndag den 20. juli 2014

Ubud, Bali

Efter 6 dage på Gili-øerne, havde vi nået vores mæthedsgrænse med at lave ”ingenting”, og vi begyndte at kigge os om efter lidt luftforandring. Vi var ved at blive nervøse for, at vi skulle gro fast på ”Zipp bar”, og der ER også grænser for, hvor længe man kan blive ved med at fylde sig med pizza, burgere og pommes frites.
 
Vi ville gerne lidt ind i landet og se flotte landskaber med risterrasser, da vi havde boet i nærheden af havet lige siden vi kom til Indonesien. Vores valg stod mellem enten at tage til Tetebatu på Lombok eller til Ubud på Bali. Vi var ikke i tvivl om, at på Lombok lå det største eventyr og de færreste turister, men vi var lidt nervøse for, om dette sted ville være foreneligt med et fly fra Denpasar på Bali 3 dage efter. Så efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at vores næste destination kom til at hedde Ubud.

Vi skulle ”tjekke ind” på havnen på Gili Air kl. 10.30, en halv time før vores ”fast boat” skulle komme, men det var som om, at Gili-øerne ikke rigtig ville give slip på os… Båden var i hvert fald ca. 2 timer forsinket, og vi fik derfor lov til at sidde i uvished og kigge ud over havet i et par timer. Ikke nogen dårlig udsigt – men alligevel…

Da vi kom til Padangbai skulle vi med bus til Ubud. Allerede gennem bussens vindue kunne vi se en helt anden arkitektur end på Lombok. Vi var straks begejstrede for forandringen, selvom Lombok også så dejlig ud.
Bali er fortrinsvis hinduistisk, mens Lombok, som de fleste andre øer i Indonesien, er muslimsk. Det kommer både til udtryk i folks tøjstil, arkitekturen og åbenbart også på den måde de kører på i trafikken. På Lombok dytter alle sådan set hele tiden, mens det på Bali betyder ”jeg kom først”, hvis man sætter advarselsblinket på. Vi er nu glade for, at vi ikke skal køre selv på denne ferie (husk på, at de også kører i venstre side af vejen – og ofte i begge retninger selv om det er en ensrettet gade!)

Ubud tilbød alt det, den er så kendt for: masser af shopping, energiske taxachauffører, balinesisk kunst og kultur, et hav af små massagedamer (dem uden ”happy ending”) og dejlig mad.

Den næste dag tog vi og Martin et balinesisk kokkekursus på den nærliggende restaurant Pissari Bali Café. 

Kokken Nofi førte os med rolig og sikker hånd gennem retterne: Yellow sauce, som senere skulle bruges til yellow rice, steamed tuna og chicken satay. Derudover lærte vi at lave en balinesisk sambal (chili) og til dessert grønne pandekager med kokossukker indeni.

Vi vil nu give jer en lille fotoserie, så I nærmest føler, at I selv deltog i begivenhederne:

 Ingredienserne til yellow sauce steges i wok


Yellow sauce efter den er blendet 


Ingredienserne til dampet tun i yellow sauce


Tunen pakkes ind i bananblade


Tunpakker


Yellow sauce til kyllingsatay


Der skal stor koncentration til, når man sætter kyllingsatay på pind


Kyllingsatay efter de er blevet grillet


Hovedret. 
Fra venstre: dampet tun i yellow sauce, gule ris, balinesisk sambal


Grønne pandekager steges ved svag varme 


Den færdige dessert


Om eftermiddagen gik tøserne shop amok. De tømte på det nærmeste en smykkebutik, og var meget lykkelige bagefter.


Aftensmaden blev indtaget på restauranten Nomad, hvor Sanne havde læst, at man kunne få 12 balinesiske tapasretter, og det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af. Det var en god oplevelse og dejligt at prøve så meget forskelligt.





Næste dag havde vi booket en chauffør til at køre os rundt på Bali. Han ville gerne snakke undervejs og fortalte os om det meget traditionelle liv, som fortsat leves på Bali med alle generationer under samme tag, og hvor drengebørn stadig er vigtige, da det forventes, at de skal forsørge familien.

Undervejs havde vi bedt om at se et par hinduistiske templer og et område med risterrasser. Templerne var fine, men hurtigt oversete.

 Taman Ayun templet


Templet i Lake Beratan



Derefter forsøgte vi at få vores chauffør til at forstå, at vi gerne ville finde noget billigt, lokalt frokost. Han prøvede med et par steder med buffet og fin udsigt, men til sidst fik vi ham til at stoppe ved en lille restaurant (læs bod), som lå ved vejen. Der fik vi dejlige nudel- og risretter for hver 5 kr. Det er priser, man kan forstå, og det smagte rigtig dejligt.




Til sidst så vi et område med risterrasser. Det er vildt at tænke på, hvor mange århundreder det må have taget at grave disse terrasser ud med håndkraft!



Efter 3 nætter er vi ved at have fået nok af Ubud. Det er godt, at nye eventyr venter forude.

I er velkomne til at følge os på Facebook og Instagram: @twodanesontour, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

4 kommentarer:

  1. Verdensklasse tur I har der. Fik I ikke dårlig mave af den bod I spiste ved:)
    Onkel Pfef

    SvarSlet
  2. Kære Pfef.
    Tusind tak for din hilsen. Dejligt at høre fra dig!
    Vi har jo maver af stål!!! så alt gik fint :-)
    Knus fra os

    SvarSlet
  3. Hej,

    Det lyder rigtig spændende. Vi skal afsted i nov. og vil gere høre hvad I måtte betale for rundturen med chauffør.

    SvarSlet
  4. Hej
    Vi havde mødt en chauffør på gaden i Ubud, som vi fik pruttet ned til 500.000 for en dag (ca. 230 kr.).

    Chaufføren kørte os først til Taman Ayun templet, så ud til en kaffeplantage, hvor de forarbejder den helt særlige Kopi luwak kaffe, som er lavet på kaffebønner, som har været gennem tarmsystemet på en civet kat. Videre til Lake Beratan templet og til sidst risterrasserne i Jatiluwih.

    Husk at prutte meget om prisen, ellers kommer I til at betale overpriser, hvilket vi måske også gjorde -det er jo ikke til at vide, hvad der er den "lokale" pris. Vi talte med flere chauffører, inden vi valgte ham her, og vi talte med ham flere gange, inden vi landede på prisen 500.000 IDR

    I er velkomne til at spørge igen.
    Rigtig god tur. Vi er sikre på, at I får en fantastisk ferie.
    Venlig hilsen
    Rasmus og Anne Marie

    SvarSlet