søndag den 13. juli 2014

Komodo Island tour

Vi havde hjemmefra bestilt en 5 dages bådtur fra Lombok via en masse småøer til Komodo og tilbage igen med selskabet Perama Tour.

Vi blev hentet i hovedbyen Mataram i to mindre busser fordi 30 andre havde fået samme idé som os. Efter et par ”turist-stop” kom vi til Labuan Lombok på østsiden, hvor vi ”påmønstrede” et stort gammelt træskib. Hvis der var nogle af passagererne, der på forhånd havde troet, at de skulle på luksuskrydstogt (– og det var der), så skulle de meget hurtigt blive svært skuffede.
 
Vi fik frokost på skibet, sejlede en times tid, og blev så sat i land på Kondo Island for at snorkle. Det var udmærket snorkling uden at være prangende.
 
Kl. 19 blev der serveret grillet tun med klassisk indonesisk tilbehør i form af ris, grøntsager og nudler. Vi sad ved små borde omkring et bål. Bålet dannede efterfølgende rammen om ”get-to-know-your-fellow-travellers-sangaften”, hvor vores mandskab slog tonen an - eller rettere tonerne, da det ikke alt sammen var helt rent. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke blev mere rent af, at vi alle efterfølgende skulle synge vores lands nationalsang. Heldigvis var vi seks danskere, som kunne skråle i kor, og det var nu sjovt nok, (og for nogen ledte det tankerne tilbage til diverse ”POP-quizzer” i Tyrkiet en gang i halvfemserne).




Da vi kom tilbage ombord på båden, var der blevet lagt 12 madrasser ud på øvre dæk, med det resultat at der ikke var plads til at sætte bare én fod på gulvet. Og netop som vi besteg båden igen, begyndte den at sejle –og det gik ikke stille for sig. Vi kastede os nærmest ned på hver vores madras, mens skibet rullede hen over bølgerne. Snart blev lyset slukket og vi forsøgte at sove en lille smule, men det var nærmest umuligt på grund af det hårde vejr. Skulle man på toilettet i løbet af natten, var det en bedrift i sig selv at komme gennem labyrinten af sovende mennesker, mens man klamrede sig til jernstængerne i loftet. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at tøserne til tider var max pressede på denne første del af turen.
 
Næste morgen begyndte med morgenmad og en snorkeltur, og derefter var der det meste af en dags hård sejlads foran os – men da vi af gode grunde ikke havde sovet så meget om natten, kunne vi nu udnytte eftermiddagen til en lur, fordi der ikke var så meget andet at foretage sig i det fortsat hårde vejr. Undervejs så vi en stor djævlerokke fra skibet og en lille flok delfiner, som fulgte os lidt på vej. Efter disse opmuntringer fik vi endnu en rullende nat – denne gang med meget stærk vind midt på natten, som piskede ind over dækket.





Tredjedagen skulle dog vise sig at blive rigtig god, da vi efter en omgang pandekager til morgenmad gik i land på Komodo Island. Et af turens forventede højdepunkter.
 
Komodovaraner er verdens største nulevende øgleart. De lever kun på fem mindre øer i Indonesien, hvoraf den mest kendte nok er Komodo øen. Komodovaraner bliver normalt 2-3 meter lange og kan veje op til 70 kg. De er ådselædere, men går også på jagt efter levende dyr. De sniger sig ind på byttet og løber så frem med en fart på op til 20 km/t. Når den bider sit bytte (eller et menneske…) har den op til 20 forskellige bakterier i munden, som overføres til såret. Giften i spyttet vil efter et stykke tid slå dyret ihjel. Imens venter varanen blot på offerets edelige, og når det engang lægger sig til at dø, er varanen lige i nærheden – klar til at indtage sit måltid. Komodovaraner kan lugte blod på op til 15 kilometers afstand. Det er altså lidt nogle ”sataner”, og man skal derfor ikke komme alt for tæt på.

Rundt på Komodoøen kan man også se massevis af hjorte, vildsvin og vilde høns, men det var jo ikke rigtig dem, vi var kommet for at se…
 
Da vi mødte ”vores” ranger, fik vi at vide, at det er parringssæson for komodovaraner fra juni til august, og at man derfor ikke er garanteret at se dem! Det er i sig selv en besked, der er virkelig "dejlig" at få efter tre hårde dage på havet med udsigt til to mere. Og da vi havde gået en tur på små to timer uden at se en eneste, var vi da også ved at indstille os på, at ”det hele havde været forgæves”. Men så slog Anne Marie til og spottede en lille en. Den forsvandt dog hurtigt ind i buskadset, men nu havde vi i det mindste set en!
Kort tid efter så vi en større komodovaran, som vi fulgte et stykke tid. Den gik ned på standen, og det var flot at se og følge den – på behørig afstand - med det blå hav i baggrunden.
 



 
 



Efter en noget varm tur på Komodo Island, var det godt med en snorkeltur ved Pink Beach. Stedet hedder sådan, da små bitte stykker rødt koral farver sandet med et lyserødt skær. Vi kiggede dog ikke så meget på sandet, da vi var mere interesserede i det, vi kunne se under havets overflade. Og det var masser af flotte koraller og fisk.
 
Om eftermiddagen sejlede vi til Labuan Bajo på øen Flores, hvor vi gik i land i et par timer for at proviantere og for bare at have fast grund under fødderne. Om aftenen var der farvelparty for de tyve personer, som stod af båden på Flores og velkomstparty for de tyve nye, som skulle sejle med tilbage til Lombok, - og så var vi altså 14, som har valgt hele turen.
 



Fjerdedagen blev den bedste af dem alle. For det første havde vi fået en dejlig nats søvn i Labuan Bajo havn, kun vækket et par gange af råb fra moskeen (det er ramadan).
Første stop efter morgenmaden var Rinca Island, hvor der også lever Komodovaraner. Vi have gået mindre end 100 meter, da vi så den første. Her gik vi også en tur på ca. halvanden time og så aber, vandbøfler, hjorte og i alt 5 komodoer. Nogle af dem ret tæt på! Guiderne her var bedre, da de talte bedre engelsk og fortalte forskellige facts om komomdoerne, og så var her en formidabel udsigt ud over havet.



Tilbage på båden sejlede vi et par timer, hvorefter vi gik i land for at snorkle ved Gili Laba. Det blev uden tvivl turens bedste snorkelsted. Der var super mange fisk i alle mulige farver og i ca. 10 minutter svømmede vi ved siden af en sød skildpadde, som ikke lod sig hidse op af lidt følgeskab af 4 danskere.



Derefter havde vi endnu en eftermiddagssejlads, en natsejlads og nærmest en hel dagssejlads, inden vi omkring ved 19-tiden kunne stå af båden i Labuan Lombok, hvor en godt to timers bustur ventede forude…

Og hvis vi nu her et par dage efter turen skal gøre status, så må vi sige, at vi er glade for, at vi har oplevet både komodovaraner og flotte snorkelsteder, men at vi har besluttet ikke at tage denne tur igen… og havde vi på forhånd vidst, hvor lange distancer vi skulle sejle i hårdt vejr og hvor tæt vi boede på båden, så havde vi nok i stedet fløjet til Labuan Bajo og derfra taget en endagstur ud til Rinca Island og Gili Laba – så nu er det råd hermed givet videre til andre Indonesiensrejsende! 

Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar