søndag den 27. juli 2014

Kalimantan - Borneo

Advarsel til alle, som måtte læse dette blogindlæg: Det kommer til at handle om dyr. Mange dyr!

Hjemmefra havde vi bestilt en 4 dages/3 nætters tur på en flodbåd til Tanjung Puting national park, som ligger i den indonesiske del af Borneo (også kaldet Kalimantan).
Rasmus har før set orangutanger i den malaysiske del af Borneo, men det var første gang, at Anne Marie skulle så tæt på disse store, flotte aber – og vi glædede os helt vildt til denne vores rejses højdepunkt. 

Vi blev hentet af vores guide Robby i Pangkalan Bun lufthavn og kørt direkte til båden, som i løbet af 5 minutter lagde fra land og sejlede ned ad Sekonyer-floden. Vi fandt os hurtigt godt til rette på båden og glædede os over, at vi var de fire eneste turister ombord (modsat vores tur til Komodo).



Vi fik snart frokost ombord på båden og derefter gik vi i land ved ”feeding station 1”. Her bliver orangutangerne fodret med bananer hver dag kl. 15.
De fleste af de orangutanger, som lever i denne del af nationalparken, er rehabiliterede. De kan altså ikke nødvendigvis klare sig selv i naturen og finde al den føde, som de har brug for hver dag. Disse orangutanger får nu unger, som vokser op med at blive fodret hver dag – og derfor kan disse heller ikke nødvendigvis klare sig selv. Og derudover er det jo også blevet en ”pengemaskine”, da masser af turister kommer hver dag året rundt for at se orangutangerne rigtig tæt på. Så på en måde er det skruen uden ende, men på den anden side har orangutangerne det meget bedre her ude i skoven end i de forskellige fangeskaber, de var i før. Og de er jo frie til at bevæge sig rundt i hele nationalparken. Ind imellem er der orangutanger, som går ind i skoven, og aldrig kommer tilbage igen. Og det sker også, at der kommer en vild orangutang og tager for sig af frugten på en af foderstationerne. Så alt i alt har vi en fornemmelse af, at dyrene har det godt her og bliver behandlet med respekt. 

Skru op for lyden på din computer
og hør en orangutang smaske!


Derudover giver turismen også arbejde til en del af lokalbefolkningen, da hver båd har omkring 4 besætningsmedlemmer ombord, samt at der er ”rangere”, som arbejder i nationalparken. Disse mennesker kunne arbejde med at fælde træer ulovligt eller grave efter mineraler i undergrunden, hvis de ikke havde disse jobs.

På grund af at mange mennesker fra Java tager til Kalimantan for at finde arbejde, er det svært for de lokale herfra at finde jobs. Det skyldes især, at folk fra Java er langt bedre uddannede - eller i det hele taget uddannede! Men jobbene i nationalparkerne og på floderne kræver lokalkendskab, så her har de lokale mulighed for at slå javaneserne på andre parametre. Eneste problem er bare, at det ofte er folk fra netop Java, der har fundet ud af at lave en hjemmeside, hvor de tilbyder flodture til turister. De tager så en høj pris fra turisterne, men betaler kun en lille pris for den lokale arbejdskraft. På den måde forlader pengene Borneo og flyder til Java.

Men nu er nogle af de lokale guider begyndt at nyde godt af internettet, hvor de i forskellige rejsefora bliver anbefalet med mailadresse og telefonnummer, hvilket har givet dem så stor succes, at de nu har mere arbejde, end de selv kan klare – et arbejde de så kan ”give videre” til andre lokale. Samtidig er de meget opmærksomme på, at de skal leve af regnskoven og dyrene, så flere af dem er for deres begrænsede sparepenge begyndt at opkøbe noget af det land, der grænser op til nationalparken, for at det ikke skal falde i hænderne på folk fra palmeolie- eller mineindustrien.

Men tilbage til orangutangerne...
Vi stod lidt og ventede ved foderstationen, og pludselig kunne vi se, at nogle af trætoppene begyndte at svaje. Snart var de første orangutanger i sigte. En mor med en halvstor unge kom ned for at spise. Da de havde taget for sig at retterne, tog moren en stor klase bananer med op i et træ og satte sig der for at nyde sin mad i fred og ro.

Orangutang-mødre passer deres unger i op til 7 år imens de lærer dem alt det, som en orangutang har brug for at kunne for at klare sig i regnskoven. Nogle mødre havde endda to unger at bære rundt på.



Snart kom flere orangutanger til. Både mindre og større. Blandt andet en kæmpe han. Det var en stor oplevelse at være så tæt på disse flotte og imponerende dyr!



Da vi sejlede videre ned af floden, så vi mange næseaber, som tit sidder sammen i store grupper i træerne. De er også sjove at se på, da de ofte er meget aktive og legesyge, og fordi hannerne har nogle kæmpe store næser. De kan ophobe luft i den store næse, så de kan holde vejret under vand, når de krydser en flod, imens hunnerne og ungerne er nødt til at holde hovedet over vandet.



Næseaber lever ingen andre steder i verden end på Borneo og har svært ved at tilpasse sig andre levesteder som zoologiske haver og lign., da 75% af deres kost kommer fra planter, der er endemiske for Borneo.

Vi var også heldige at se nogle knapt så kendte dyr. Vi så den falske gavial, der er en slags krokodille med meget lang og smal mund. Den lever af fisk og er trods sine 2-3 meter generelt ikke farlig for mennesker som kaimanen, der også lever i floden. 

Vi så også Storm’s stork, som man kun regner med, at der er ca. 500 eksemplarer tilbage af i hele verden. Den er på den røde lise over truede dyrearter. Vi fik at vide, at det ikke er ofte, at man kan se den. Vores guide havde ikke set den i 6 måneder, så vi var meget heldige.



På en af natturene så vi en langbenet skolopender og en civetkat. Men der var også de mere kendte taranteller (fugleedderkopper), træfrøer, sovende fugle, kæmpemyrer og en masse andre insekter.



Og fra båden spottede vi et flyvende egern, som lettede fra et træ på den ene flodbred, og svævede helt lydløst hen over floden til et træ på den anden side. Også et noget sjældent syn!

Hver nat sov vi på dækket af  båden under myggenet på madrasser. Det var fantastisk at vågne op næste morgen til junglens mange lyde og en morgenaktiv abeflok lige ved siden af båden.

Dagen efter besøgte vi ”Feeding station 2” kl. 9. Der kom kun 3 orangutanger efter mad – men det er jo egentlig et godt tegn, da de andre åbenbart ikke var sultne nok til at gide bevæge sig derhen. Her fik orangutangerne en slags mælk at drikke og bananer som dagen før.



Tilbage på floden ”spottede” vi igen dyr. Det er utroligt så meget tid, man kan bruge på bare at sidde og kigge ud over vandet, snakke om løst og fast og spotte dyr. Virkelig en skøn beskæftigelse for sådan nogle dyreentusiaster om os J


 
Vi så forskellige fugle, men den der skilte sig mest ud, var den flotte og ret store isfugl, som vi så krydse floden mange gange.



Vi så også mange grupper af makak-aber, som ligesom næseaberne er meget aktive og tit sidder i træerne helt ud til floden. De glor bare dovent, når man sejler forbi dem.



Kl. 14 skulle vi til fodring på ”feeding station 3”. Det første syn der mødte os, da vi gik i land, var denne skønne orangutang:



Der kom mange orangutanger til fodringen, og der var også mange mennesker, og vi stod lidt tæt. Så ind imellem var det lige før, at man kunne blive løbet ned af en orangutang på vej hen efter frugt.

Ved ”feeding station 3” kommer der også tit en gibbonabe forbi for at få en godbid. Det var super sjovt at se hvor let og adræt, den bevæger sig gennem trækronerne.



På tredjedagen gik vi en tur i regnskoven med vores guide. Vi så 4 vildsvin og en grim skolopender, men ellers synes vi, at skoven var lidt ”dyrefattig” og begyndte at traske hjemover. Pludselig spottede Robby to orangutanger. De stoppede tæt på os, og gav sig til at spise termitter fra et bo, de havde fundet. Det var fedt at se dem uden for feeding stationerne og uden andre mennesker omkring os. Vi stod bare og nød dyrene, og de lod sig ikke mærke med, at vi var i nærheden.




Vi har haft en fantastisk (og meget varm) tur i Tanjung Puting national park. Vi fik set en masse flotte og spændende dyr, og vi nød virkelig sejladsen på floden.

Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

8 kommentarer:

  1. Hejsa, spændende læsning!
    Vi er en familie på 4, som planlægger en rejse i juli 16 4-5 uger. Vil høre hvor i fløj fra til Borneo?
    Dorte

    SvarSlet
  2. Hej Dorte
    Tak for din interesse for vores blog.
    Vi havde købt en returbillet til Bali og tog ud derfra.
    Vores vej til Kalimantan hed Bali - Jakarta(med overnatning) - Pangkalan Bun.
    Vi havde en del problemer med at få bestilt flybilletterne hjemmefra, da de lavpriselskaber, der flyver til Kalimantan, ikke accepterer udenlandske kreditkort.
    Vi endte med at tage den lidt dyrere - men mere sikre løsning - og bookede igennem peramatours.com. De er super effektive men tager også lidt for det! Flyene er godt bookede i vores sommermåneder, så vi turde ikke løbe risikoen og bestille dem derude.
    Venlig hilsen
    Rasmus

    SvarSlet
  3. Super dejligt indlæg :) Sådan en tur kunne vi godt tænke os at komme på :) Har I evt. links til dem som arrangerer turene? Boede I på flodbåden eller hvordan?

    SvarSlet
  4. Hej Charlotte
    Tak for dit spørgsmål og din søde kommentar.
    Ja, vi boede tre nætter på madrasser på dækket af båden. Besætningen sov nedenunder. Der var både toilet og bad om bord om dog lidt primitivt, men fint nok til os.
    Vi havde kontaktet en fyr der hedder Jenie Subaru. Han har tidligere selv været guide, men arrangerer nu mest ture, og derfor havde vi en anden guide Robby. De vidste begge en masse om dyr, så det var rigtig godt, da det er vores store interesse. Du kan kontakte Jenie på denne mailadresse: jeniesubaru@gmail.com
    Vær opmærksom på, at når de tilbyder 4 dage/3 nætter eller 3 dage/2 nætter, så er den sidste dag meget kort. I er højest sandsynlig tilbage ved havnen kl. 10. Det var vi lidt forundrede over og spurgte ind til, men kunne se, at sådan var det på alle bådene. Derved kan de være klar til næste tur igen et par timer efter.

    Rigtig god tur. Vi glæder os til at høre om det undervejs
    Rasmus og Anne Marie

    SvarSlet
  5. Hej Anne Marie (og Rasmus)

    Du svarede på mit indlæg på en rejseside for en halvanden måneds tid siden, hvor jeg desværre først har fået svaret tilbage i dag.

    Du linkede også til denne blog, hvor jeg har nydt at læse om jeres tur til Indonesien.

    Ved I om man kan gøre turen til Kalimantan for at se orangutanger på kortere tid end hvad I gjorde?

    Var tarantellen én i opsøgte? Eller er de bare rundt omkring? Og hvordan står det til generelt i Indonesien med hensyn til taranteller og edderkopper? (Jeg har en slem araknofobi.)

    Med venlig hilsen,
    Pernille

    SvarSlet
  6. Hej Pernille
    Du er altid velkommen her på bloggen. Vi har også en facebookside og en instagramside, hvor du kan følge os: Two Danes On Tour

    Ja, vi vil mene, at man godt kan gøre turen endnu kortere, end vi gjorde den. Man kan vælge en 3 dage/2 nætter i stedet for vores 4 dage/3 nætter og man kan vælge at blive kørt direkte fra båden og i lufthavnen. Vi havde en overnatning i Pangkalan Bun, da turen var slut.

    Tarantellen mødte vi på en nattur, og vi måtte "drille" den for at få den op ad sit hul. Ud over om natten, så vi ikke nogen og jeg kan heller ikke huske andre edderkopper.

    Du er meget velkommen til at spørge igen
    Gode rejsehilsner
    Anne Marie

    SvarSlet
  7. Jeg har fundet jer på facebook og instagram :)

    3 dage / 2 nætter lyder som noget jeg godt kan få presset ind - uden at det bliver presset. Det lader til at være svært at slå fly op herhjemmefra, men jeg satser på, at jeg kan få noget information, når jeg kommer frem.

    Super gode nyheder mht. edderkopperne - jeg skal bestemt nok lade vær med at drille dem og så håber jeg, at det bliver gensidigt.

    Tak for dine gode råd både nu og tidligere på året :)

    Jeg tjekker nok ikke herinde længere, da jeg rejser i morgen. Men skulle du komme i tanke om noget vigtigt, skal du være meget velkommen til at kontakte mig på facebook eller email pernille.m.carlsson@gmail.com.

    - Pernille

    SvarSlet
  8. I am considering to book my tour with http:// tanjungputing.local-guides.org because of their transparent prices. But i dont have much to compare with. Do you think they have fair tariffs?

    SvarSlet