fredag den 18. juli 2014

Gili-øerne

Efter 5 dages sømandsskab var det igen blevet tid til ro og afslapning! Det havde vi besluttet at finde på Gili-øerne, som ligger nordvest for Lombok. Vi havde hørt en masse godt om disse tre turistede øer - Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air.

Øerne blev af andre rejsende beskrevet som meget forskellige. Gili T er partyøen, hvor der altid er gang i en fest. Gili Meno er mest for folk på bryllupsrejse, og Gili Air skulle være sådan midt imellem – altså det, som lød mest tiltalende for os. Vi havde forestillet os noget i retningen af Perhentian Islands i Malaysia (en dejlig bred sandstrand, grillet fisk på stranden om aftenen og ingen veje eller køretøjer), men vi kom nok godt 25 år for sent og fandt i stedet noget, der minder mere om Boracay på Filippinerne. Her er godt nok ingen biler, men man er hele tiden ved at blive kørt ned bagfra af en cykel eller en hestevogn.
Der ligger barer, restauranter, bungalows, tøjbutikker, dykkercentre, massagesteder, kiosker osv. osv. side om side hele vejen rundt om øen langs stranden. Lidt for meget et cirkus til vores smag! Her tilbydes også åbenlyst ”magic musrooms” mange steder. Vi forstår faktisk ikke at de tør, når man ved, hvilken super streng narkolov, der er i Indonesien.


Men efter vi fik en dejlig bungalow på Orong Villages, et roligt sted tæt på vandet, faldt der lidt ro på os, og så kunne vi begynde at nyde øen. For første gang på denne tur har vi faktisk varmt vand i bruseren, som er under åben himmel. Men de første dage var det så sindssygt varmt, at det eneste man drømte om, var et koldt bad og en sval brise.



Vi fandt snart ud af, at der på ”Zipp bar” var ”happy hour” hver dag fra kl. 16-20. Buy one cocktail – get one free. Og når en Long Island Ice Tea så er nede i den nette sum af 17 kroner, så er der glade folk på tur. Anne Marie fik også hurtigt forklaret bartenderen, at hun ønskede sig Bailey-coladas – og det skulle hun få J



Vi prøvede at snorkle lidt fra kysten, men når man lige er kommet fra Komodo National Park, ja, så kan det kun skuffe med halvdøde koraller og en dårligere sigtbarhed…

Da det blev AM’s fødselsdag bestilte vi en snorkeltur med en båd rundt til de tre øer for at se, om de havde mere at byde på, end vi selv havde kunne finde. Vi skulle snorkle 4 gange undervejs og i land for at spise frokost på Gili Meno. Typisk for sådan en snorkeltur, så havde de stoppet over 30 mand ind på en lille båd, som havde passet bedre til 12-15 personer. Heldigvis havde vi vores eget snorkeludstyr, da de selvfølgelig ikke havde fået nok svømmefødder i de rigtige størrelser med til alle.
Vi så en del skildpadder på turen og blev hermed mindet om, hvorfor Giliøerne har tilnavnet ”Skildpaddeøerne”. Men ak og ve… vores ”snorkelguide” jagtede rundt efter skildpadderne og prøvede at røre dem på skjoldet med det resultat, at mange andre fra båden prøvede at gøre det samme. Skildpadderne fløj derfor rundt for at komme væk fra denne skøre menneskemængde, som forfulgte dem. Vi prøvede hver gang at svømme lidt i den anden retning end alle de andre, så vi alligevel kunne nyde fisk og skildpadder i mere rolige omgivelser og uden at frygte at få en svømmefod i hovedet.



Da vi kom i land igen skulle der fejres fødselsdag! Martin og Sanne havde i al hemmelighed købt en fødselsdagskage til AM, som også fik fødselsdagssang af barpersonalet på Oronge Villages. Men vi må altså tilstå, at kagen var mere sjov, end den var god! Men ingen fødselsdag uden kage J



Derefter gik vi (vanen tro) til ”happy hour” på Zipp og nød cocktails og solnedgang, inden vi fik dejlig mad. En helt igennem rigtig dejlig fødselsdag!

 



Og her kommer lige en lille Gili status: På Gili Air kan man finde dejlige steder, billige drinks og god mad i alle prisklasser. Men det er bare for turistet til vores smag. Gili Trawangan er og bliver party-øen, og der er bare lidt mere af det hele (støj, larm og turister) men til gengæld var det her, vi så flest skildpadder, så hvis man kan holde turisthelvedet ud i et par dage, så ville det være fint at slå et smut forbi. Gili Meno virkede meget mere hyggelig og på alle måder stille. Vi var der kun i kort tid, men skulle det ske, at vi nogen sinde kommer tilbage, så vil vi slå os ned her og derfra sejle til Gili T for at snorkle med skildpadder. Men alt i alt føler vi, at tiden er løbet fra Gili-øerne. Det utrolige paradis det engang var, er mere eller mindre forsvundet og masseturismen er for længst rykket ind.



Måske skal vi præcisere, at vi har haft 6 skønne dage på Gili Air. Der er varmt, dejligt turkist vand, hvide sandstrande og dejlig mad. Så hvis indlægget har et lille skær af negativitet og ærgrelse, så er det bare fordi, vi havde håbet at få det hele for os selv! ;-)





Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud, og hvor vi kommer med updates, når vi er på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar