mandag den 9. juni 2014

Spise med Price… på georgisk

Vi må begynde med at sige, at maden i Georgien på alle måder har overrasket positivt! Vi er sikre på, at Brødrene Price ville være godt tilfredse med en kulinarisk tur til Kaukasus.

Den ene lækre ret efter den anden blev hver aften båret ind, en skøn duft bredte sig, vi kastede os straks over lækkerierne og skyllede det hele ned med vodka! Til nogens store fortrydelse næste morgen… men det skal vi da ikke kede Jer med her.

Lad os i stedet fortælle Jer lidt om den georgiske restaurant-kultur og de skønne retter, som vi har smagt på. Så er I forberedte, hvis I engang selv skulle befinde Jer på disse længde- og breddegrader J

Der er ingen tvivl om, at vælger man de restauranter, som ligger lige midt på hovedgaden i Tbilisi, så kommer man til at betale for beliggenheden. Af dem vi prøvede, så var ingen af dem værd at skrive hjem om. Men efter en snak med en flink mand, som ejede et hostel i byen, fandt vi ud af, hvor de lokale går hen og spiser, og så fik piben straks en anden lyd.

Vi fandt en masse små kælderrestauranter som lå på gaden Shalva Dadiani Street - meget tæt på den store statue af Sct. Georg og dragen.




Hver aften gik vi en tur hen ad denne gade og kiggede ned i de små kældre for at se, om der sad lokale og derefter valgte vi et sted, som så velbesøgt ud.

 

Første udfordring blev hver gang at læse menukortet. Vi kan lige komme med en lille smagsprøve på det georgiske sprog og alfabet, så er vi ret sikre på, at I bedre forstår:
 
ქართული ენა მე უკვე საქართველოში

Heldigvis havde mange menukort små billeder af de forskellige retter og den første aften gik vi også rundt til nabobordene for at se, hvad de andre på restauranten spiste for på den måde at blive inspireret til, hvad vi skulle smage på.
Næste udfordring blev at enes om, hvilke retter vi så skulle bestille - for vi ville jo gerne smage på det hele! I Georgien køber man ikke hver en hovedret, som kutymen er i Danmark og mange andre vestlige lande. Man køber en masse små retter, som bliver sat på bordet til deling. Disse retter kommer på bordet efterhånden, som de er færdige i køkkenet, og man skal derfor passe på med ikke at spise sig mæt med det samme i de første par retter, som kommer ind…
Da tjeneren kom for at tage imod bestilling, pegede vi på de forskellige retter på de andre borde og fik så noget magen til serveret. Skønt!
Sidste udfordring var at drikke al den vodka, som Martin bestilte…
 
(En glad aften i byen efter rigeligt med vodka...)

 
Vi har taget nogle billeder, af noget af den mad, vi spiste. De kommer her sammen med små beskrivelser af de forskellige retter:
Til alle måltider bliver der spist masser af lækkert brød kaldet puri. De er bagt i en speciel ovn, hvor man klasker dem op på indersiden - lidt ligesom i Indien. Brødene er lange og ruderformede, men ofte skåret i mindre stykker, når de kommer på bordet.
Salater er også noget, som bliver serveret til alle måltider. Vores favoritsalat blev en med tomat, agurk, løg, persille og valnøddedressing.  Det er også meget brugt at sætte friske krydderurter på bordet - især persille, estragon og koriander, som man kan nippe af til sin mad.


En all time favorit blev den lækre ret ostri, som er møre kødstykker i en sovs. Det mindede os mest om osso bucco bare uden marvbenet.


En anden favorit var de store dumblings kaldet khinkali. De fås med forskelligt fyld som kød og kartoffelmos. Vi kunne bedst lide dem med krydret hakkekød og suppe indeni. I løbet af ugen lærte vi, hvordan man mest praktisk bider enden af khinkalien (den spises ikke) og slubrer suppen i sig, inden den løber ned af armen, og derefter spiser kødet og pastaen.
 


Der findes utallige retter med mørt grillet kød. Her ses en, hvor kødet er rullet ind i meget tyndt brød.


Som det måske er gået op for Jer, så drikker georgierne masser af vodka til maden men noget, som måske er mindre kendt er, at de ofte slukker efter med forskellige limonader med eksempelvis pære- eller estragonsmag - ja, du læste rigtigt!


Sidst på ugen fandt Rasmus en MEGET lokal restaurant, så lokal, at den ikke havde menukort, så vi måtte op til skranken og bestille. Men på dette tidspunkt var vi blevet så gode til de forskellige retter, at med kun meget få fagter og pegen på maden, så kunne vi faktisk bestille os selv et helt måltid mad på georgisk - vi var meget stolte!
På denne restaurant blev vi introduceret til, hvordan georgierne holder et utal af taler. Er der blot 4 mænd samlet til et måltid mad, bliver en af dem udråbt som tamada -en slags toastmaster. Det er ham, der udbringer den lange række af traditionelle skåle som f.eks. skålen for helbred, skålen for fred, skålen for smukke kvinder, for lykke, for kærlighed, for slægtninge, for de afdøde og for forfædrene.
Oveni kommer så de individuelle taler for værten, hans børn, maden, et nyt job, høsten osv. osv. (måske har I allerede gættet, at det kan blive til overordentlig meget vodka…)
Senere blev der også sunget, mens hele selskabet stod op. Det var sjovt at overvære, men vi var nu glade for, at vi ikke behøvede at skåle helt så mange gange.
Eneste negative oplevelse på disse kælderrestauranter var, at man mange steder i Georgien stadig gerne må ryge indenfor - og folk tager på ingen måde hensyn til, om andre stadig sidder og spiser.
Inden vi slutter dette blogindlæg, så skal morgenmaden da også lige have et par ord med på vejen. I Tbilisi boede vi på Marina Guesthouse, hvor vores værtinde Marina lavede os lækker morgenmad, som vi indtog i privaten. Der var hver morgen te og kaffe ad libitum, syrlig yoghurt med forskellige søde bær i, brød, ost og flere hjemmelavede marmelader samt dagens varme indslag, som skiftede hver morgen. Nogle dage var det noget med æg, en anden dag en slags forårsruller. Lækkert!

 
Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar