mandag den 8. juli 2013

Ile Sante Marie – pukkelhvalernes paradis

Nå, vi ved godt, at det blev til lige vel meget information i sidste blogindlæg, så vi lover, at der ikke kommer lige så mange tørre facts om Madagascar i dette indlæg!

Ud af alle de steder, som vi besøgte i Madagascar i 2007, har vi pga. tidspres valgt kun at gense ét sted, nemlig øen Ile Sante Marie. En grøn tropeø i Det indiske Ocean med dejlige strande. Øen er også et yndet ”udflugtsmål” for pukkelhvaler, som svømmer hertil fra Antarktis imellem juli og september for at parre sig og føde deres unger i det noget varmere vand.
 
Sidst vi var her, var det i slutningen af juli, så vi var noget spændte på, om vi ville få mulighed for at se hvaler, når nu det kun er starten af juli. Men da vi allerede under indflyvningen til øen spottede den første pukkelhval fra luften, var vi meget mere fortrøstningsfulde.

For seks år siden boede vi på hotellet Vanilla Café, men det var ikke så hyggeligt og der var ingen strand i nærheden. Men det var super fedt af kunne ligge i bungalowen og gennem døråbningen spotte hvalerne ude på vandet.
Dengang mødte vi flere, som varmt anbefalede hotellet La Crique, så der havde vi allerede i december booket en bungalow, for at være sikre på, at de havde værelser. 
Men det var vist ”overkill”, for da vi kom frem, viste det sig, at vi havde hele hotellet for os selv :-) (Hvilket fik os til at tænke tilbage på dengang vi i Sydafrika havde en hel safarilodge for os selv i 10 dage og blev vartet op som grever og baroner :-) )
 

 



Siden præsidentvalget i 2009 har der her i landet hersket politisk uro. Det sammenholdt med den økonomiske krise i Europa gør, at der i de sidste år ikke er kommet ret mange af de turister, som befolkningen på Madagascar er så afhængig af. Derfor oplever vi gang på gang, at hoteller, taxachauffører m.m. hungrer efter turisterne (og deres penge).

Da vores første nat under myggenettet i vores lille hytte var gået, tog vi ud i hotellets 6 personers båd for at se på pukkelhvaler. Med os havde vi ”matrosen” Mesme og ”kaptajn” Jean Luis, der har arbejdet som kaptajn for hotellet i 36 år, så vi var i gode og rutinerede hænder.
Der gik da heller ikke mere end 5 minutter, før vi så den første hval – godt nok langt væk, men det skulle hurtigt ændre sig!

Vi så mange flokke på 2-3-4 individer, der svømmede sammen. Da vi havde talt til en 14-15 stykker, opgav vi at tælle flere, da vi selvfølgelig også så nogle af flokkene flere gange. Men hjemme igen havde den meget erfarne bådsmand sagt til hotellets ejer, at vi havde set op mod 100 hvaler på turen!!!

 



Og hvad er det så, man kan se på sådan en hvaltur? Ud over hvalernes blåst (det de sprøjter op gennem åndehulet), så krummer de ofte ryg og nogle gange kan man også være heldig at se deres flotte haler, som alle har forskellige mønstre. Der udover er der nogle hanhvaler, som ligger og leger. De plasker med lufferne og ind i mellem hopper de op af vandet og lander med et ordentligt plask, som kan ses på meget lang afstand. Utrolig imponerende.

 

 



Mens vi kiggede på hvaler fiskede bådens besætning selvfølgelig også. Og pludselig var der bid! Det tog bådsmanden en del kræfter at få hevet krabaten, som viste sig at være en gulfinnet tun, om bord. Da fisken var vel om bord i båden, fortsatte hvalsafarien ufortrødent.



Heldigvis havde tunen ikke levet forgæves, da den blev til vores frokost dagen efter :-)




Hjemme fra bådtur igen stod den nu på lækker kylling og ris kogt i kokosmælk, mens vi om eftermiddagen tog en såkaldt tuk tuk ind til øens største by for at fotografere hverdagslivet og tage et par solnedgangsbilleder på tilbagevejen.  





Så blev det så til lige vel lovlig mange billeder i dette indlæg... Men til dem af jer, der også kan tåle at se en lille film med hvaler, så kommer den her:



Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar