fredag den 20. juli 2012

Holbox

Så er vi nået til turens sidste destination sammen med familien Falk Brekke – den skønne ø Holbox, som ligger i Den Mexicanske Golf.

Vi havde hørt, at denne ø ville være, som Isla Mujeres var for ca. 20 år siden – laid back og ikke så turistet. Det er måske ikke helt sandt, men vi blev ikke skuffede! Eneste transportmiddel rundt på øens sandede veje er golfcars, og alt går i et roligt tempo, som passer os helt perfekt.



Hvis vi skal sammenligne Holbox med noget, så minder det os mest om Caye Caulker i Belize – for jer, der har været der. Dog er Holbox større, og der er flere restauranter og butikker, og der er ikke helt så meget ”Yah man” over det. Til gengæld er her meget nemmere adgang til strand og ikke så meget mangrove.

Vi bor på et super fedt hotel Palapas las Gonzaz, hvor der er hængekøjer ude foran værelserne og små ”palmebladsparasoller” som man kan sidde i skyggen af og nyde sin mad. Vi har ca. 30 meter til stranden, men ak, stranden er ikke nær så god som den på Isla Mujeres – så vi må nøjes ;-)
Og så er der jo som bekendt altid slanger i paradis… og her hedder de sandfluer :-( Dem har vi tidligere stiftet bekendtskab med i Madagascar, Indien og Filippinerne - og klog af skade ved vi, hvor meget de napper og hvor meget vi klør os efterfølgende.

Den første dag fejrede vi AM’s fødselsdag med gaver, lys og flag, en dukkert ved stranden, lækre drinks (AM overvejer nu at slå sig på vandmelonsmojito i stedet for portvin) og en kæmpe chokoladelagkage, som Rasmus havde bestilt via mail igennem hotellets ejer. Dejligt!






Næste dag var knap så festlig, da Rasmus tog Mette med en tur til doktormanden, hvor hun fik konstateret en luftvejsinfektion. Men igen: ingen ferie ville for os være fuldendt, hvis vi ikke lige havde snuset lidt til det lokale hospitalsvæsen… bare ligesom for at se, at alt er i orden!

Her får I lige et par øbilleder:



 

 






Og her kommer et par billeder af arbejdsfordelingen på denne tur:


 

 
 
 
Hvis du har lyst, kan du følge os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.


2 kommentarer:

  1. Jeg vidste, Rasmus havde styr på lagkagen!Og på vasketøjet! Sådan RL! Endnu en gang tillykke AM - nyd de sidste par uger - og håb på dejlig solrig august, når I kommer hjem. Knus!

    SvarSlet
  2. Dejligt at vide, at Rasmus stadig har styr på ALT, når man nu skal arbejde sammen med ham i næste skoleår....... Stort knus til jer begge fra Helle!

    SvarSlet