lørdag den 14. juli 2012

Dykning og delfinkys

Så blev det tid til lidt dykning – men ak, vi må sige, at vi blev skuffede og at det på ingen måde var, som vi huskede det, fra sidst vi var på Isla Mujeres.

Vi havde bedt om et par lette dyk, da det alligevel var 1½ år siden, at vi sidst var under overfladen med ilt på ryggen. Dykkerstedet var i sig selv fint nok, da det var fyldt med små huler og buer, som man kunne svømme under, men sigtbarheden var så elendig, at vi faktisk overvejede ikke at gå med ned på andet dyk.

Nu er vi jo rigtig turistdykkere, så vi plejer kun at gide dykke, når der er noget virkelig sjovt at kigge på som hajer, rokker, skildpadder etc. men vi blev spist af med et par flotte lionfish, en kæmpe krabbe (nok den største vi nogen sinde har set) og en hummer, som kunne have bidt Anne Marie i næsen – hvis den ellers havde haft noget at bide med.

Eftermiddagen derimod skuffede ikke! Vi tog sammen med familien Falk Brekke hen til et delfinarium, hvor man (mod betaling!) kunne få lov til at røre ved en delfin – og det kunne ungerne + Mette og Anne Marie ikke stå for.

 



Vi fik ca. 40 minutter i vandet sammen med delfinen Odesea, som både ville kysse, danse og klappes på maven. Super oplevelse for børn og barnlige sjæle.

Her få I lige en hel serie af en glad AM med Odesea :-)



En storsmilende AM!


Kys


Kindkys


Og endnu et kindkys...


Rør ved hånden


Og så danses der!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar