søndag den 20. marts 2011

Palawan

Efter ankomsten til El Nido fik vi et lille mørkt værelse, hvilket var noget af en forandring til det værre efter 4 skønne nætter med en frisk havbrise igennem myggenettet.

Inden vi nåede til nattesøvnen havde vi alle 6 fra båden plus vores to svenske venner fra Coron aftalt at spise middag sammen. Det blev et noget mærkeligt måltid, ikke så meget pga. maden, men fordi sms’er og beskeder på nettet væltede ind over os alle. Det gjorde tsunamien fra Japan heldigvis ikke! - Men vi var meget glade for, at så mange tænkte på os.


To dage i smukke El Nido gik hovedsageligt med at ligge og læse i en bog, mens vi nød den skønne udsigt over kalkstensbjergene og havet. Derefter rejste vi videre sammen med svenskerne Cecilia og Daniel. Rasmus havde hørt om en lille ø Cacnipa, hvor man kunne bo på Coconut Garden Island Resort. Vi boede der et par dage og nød det rene driverliv, men desværre var der sandfluer på stranden og ikke noget særligt at se på under havets overflade.


Derefter sejlede vi til Sabang, som er berømt for verdens længste flod, der løber under jorden. Vi må sige, at hvis man tidligere har set stalagmitter, stalaktitter og flagermus - ja, så er der her blot flere kilometer af den slags her i forhold til andre steder.


Men vi så nogle flotte monitor lizards.


Afslutningsvis brugte vi to dage i Puerto Princesa på et guest house hos en noget eksentrisk ældre englænder, der øjensynligt havde for få folk omkring sig at snakke med.

Selvom vi godt ved, at de 10 dage, vi har tilbage, er hvad normale mennesker bruger på deres ferierejse, så føler vi alligevel at turen synger på sidste vers, og at vi er på vej hjem. Vi har dog i sinde fortsat at lede med lys og lygte efter nye oplevelser!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar