onsdag den 16. februar 2011

Yap, Mikronesien

Vi havde igen forsøgt os med en hotelreservation på det absolut billigste hotel, vi kunne opstøve. Selvfølgelig havde vi også denne gang bestilt afhentning i lufthavnen – især fordi vi skulle lande kl. 4 om morgenen.

Nu ville skæbnen så, at skuffelserne skulle indtræffe på stribe herfra. For det første må den unge mø med bastskørtet og de bare bryster, som Rasmus havde set frem til at blive budt velkommen af i lufthavnen, have sovet over sig – hun var der i hvert fald ikke. Men hvad der var næsten lige så slemt, så blev vi heller ikke på denne ø hentet i lufthavnen.


Vi fik dog også her et lift ind imod hovedbyen Colonia, hvor den flinke dame med den røde mund uden held forsøgte at ringe vores hotelvært op. (Nu inden nogen af jer gutter derhjemme begynder at fantasere om solbrune damer med røde læber, så skylder vi måske lige at indsparke, at der i stedet er tale om, at folk her er røde i og omkring hele munden, fordi de konstant går rundt og tygger betelnød, der give en mild rus – så desværre drenge!)


Til gengæld endte hun med at tilbyde os et værelse til under halv pris. Vi fik en seng og så kunne vi snakke mere om værelser og priser, når vi havde sovet.


Op ad formiddagen fik vi så lavet en aftale om at blive på hotellet men flytte over i en større hytte med altan og udsigt over vandet. Selvfølgelig stadig til under halv pris af, hvad den japaner, vi ankom sammen med, betaler. Det er åbenbart ikke højsæson på Yap lige nu, så det er købers marked!


Flere af de lokale siger faktisk, at der ikke længere kommer så mange turister som tidligere, hvad det så end skyldes?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar