lørdag den 12. februar 2011

Palau – for enden af regnbuen

Næste stop på rejsen var østaten Palau i Stillehavet, som er kendt for noget af verdens absolut bedste dykning.




Nu er vi jo nok ikke umiddelbart kendte for nødvendigvis at gøre tingene på den nemmeste måde, men da vi først landede med flyveren fra Manila kl. 02.00, havde vi alligevel besluttet at bestille et hotelværelse (det billigste vi kunne finde) samt gratis afhentning i lufthavnen, så vi hurtigst muligt kunne glide i seng. En mand ville tage imod os i ankomsthallen med et skilt med vores navne på – slet ikke vores stil, men vi skal jo også udfordre os selv ind imellem.

Under den næsten 3 timer lange flyvetur til Palau mødte vi Wolf og Viv – et tysk/britisk par et sted i 60’erne, som på denne rejse bl.a. skal besøge 3 af de 9 sidste lande på kloden, som de endnu ikke har betrådt. Respekt! De havde ingen hotelreservation, så vi fortalte dem om vores billige sted til 40 US$, mens de fleste hoteller/resorts på Palau gladelig tager 200 US$ i døgnet og opefter. De besluttede derfor at tage med vores lift og bo det samme sted som os.

Men som I måske allerede har gættet, så blev vi ikke mødt af vores egne navne på et skilt i lufthavnen (det ville da også have været for nemt), og da de fleste andre turister efterhånden var blevet afhentet af deres resorts, fik vi et ”tilbud” om at kører med en anden gruppe for 10 US$ pr. person – Wolf fik det dog pruttet ned til 30 $ ”fordi vi var en gruppe” – som han sagde. Det var selvfølgelig en mulighed – men også en dyr mulighed! 
 
Men pludselig fik Anne Marie tilbud om et gratis lift ind til byen, af en mand fra en af de mange dykkershops. Den hoppede vi hurtigt på, mens ham med de 30 $ bandede og svovlede.
Pga lidt navneproblemer med vores hotel, blev vi sat af det forkerte sted… så nu kl. 3 om natten fik vi lige en lille spadseretur oven i hatten. Da vi så nåede frem til det RIGTIGE hotel var det fuldstændig lukket ned og helt mørkt. I receptionsvinduet hang der et skilt med teksten: ”Closed. Please call again” – men der var selvfølgelig ikke noget telefonnummer – og derudover har vi overhovedet intet net på vores mobiler herude.

I forlængelse af receptionen var der et bageri, som selvfølgelig allerede var i gang med dagens dont, så de fik fat i en mand, som vækkede en noget forvirret og søvnig kvinde, som undrede sig over, at vi stod der nu midt om natten – ja, hun havde da godt hørt fra sin manager, at der skulle være en hotelreservation, men ikke hvornår og ikke, at vi skulle hentes i lufthavnen og nu var vi jo pludselig fire og bla, bla, bla… så sådan endte det med, at vi alligevel først kom i seng ved 4-tiden.

En af de første dage lejede vi en bil sammen med Wolf og Viv
og kørte det meste af Palau rundt. Palau består af mange små øer, men de største og nordligste er forbundet med broer, så det er nemt at komme rundt. Vi så bl.a. statens ældste mande-langhus, en smukt dekoreret udhulet kano og nogle stenmonolitter.




Vi spiste frokost på en lille hyggelig restaurant, hvorfra der var den skønneste udsigt over havet.




Dagen efter var vi på kajaktur imellem nogle af de ca. 275 ”sten-øer”, som er Palaus varemærke. Sammen med 6 andre tilbragte vi en overskyet dag på havet, hvilket var rigtig godt for Rasmus’ manglende ”solbrændthed” men også lidt ærgerligt for farverne på vores fotos.




Vi havde en super god dag og fik også snorklet lidt ind imellem. Så nu er vi bare endnu mere spændte på at få dykket, når vi om en uges tid kommer tilbage til Palau. Vi skal nemlig lige et smut omkring øen Yap, som er en del af østaten Mikronesien.






2 kommentarer:

  1. Jamen, er det ikke bare fantastisk! Haaber I fik en svoemmetur i den herlige lagune.
    Gino, Eva og Bo
    Malaga

    SvarSlet
  2. Vi fik en skøn snorkeltur i lagunen! Håber I nyder Malaga. Knus Rasmus og Anne Marie

    SvarSlet