lørdag den 19. februar 2011

Djævlerokker

Et af hovedformålene med at tage til Yap har fra starten været at dykke med djævlerokker – eller på udenlandsk ”Manta rays”.

Nu er det jo ikke en zoologisk have, vi skulle dykke i, så der gives ingen garantier for at møde havets flydere. Men lad det være sagt med det samme. Vi er glade for, at det er de lokale hotelværter, der skuffer – og ikke dyrene under overfladen! Oplevelsen blev en af de store.

Hvis mødet med disse store ”flyvende tæpper” skulle have været mere eventyrligt, så skulle Hodja have siddet på ryggen af en af dem!

At ligge i venteposition kun med lyden af hinandens vejrtrækning til at forstyrre stilheden, og så pludselig få godt 4 meters vingefang glidende henover sig, så bliver det ikke meget større under havet!

I pausen imellem de to dyk fik vi valget imellem at dykke med djævlerokkerne igen eller tage hen og lede efter små mærkelige skabninger på et såkaldt makrodyk. Gæt selv, hvad vi valgte!

Og anden gang var det endnu bedre, fordi vi nærmest konstant havde selskab af to rokker, der på skift svømmede ind over hovederne på os.


Så der er vist kun tilbage at sige tak for julegaven til Else og Finn!


3 kommentarer:

  1. Jeg ville så gerne kunne skrive noget der fik jeres oplevelser til at virke som en dårlig film. Men så skulle jeg nævne de gode ting herhjemme!!! Mere sne, storm, leverpostej og arbejde!! OK jeg er r.. misundelig og kan ikke nævne en eneste grund til I skulle være herhjemme istedet. Og må jeg så lige rose for de flotte billeder og rise(?)for beskrivelsen af bryggerier og øl der nærmest ikke er nævnt i jeres værk? Ja man undres :0)

    SvarSlet
  2. På utallige - eller i hvert fald én - opfordringer skal det da lige i en parantes bemærkes, at der naturligvis er blevet smagt et enkelt bryg eller to undervejs. Sidste smagsprøve, som pga glassenes størrelse måtte smages to gange, var "Dark Manta" på Yap brygget af en "lokal" schweitzer!
    Brygkedlerne blev naturligvis også besigtiget i hotellets lobby. Et smukt syn - meeen nu har jeg også altid været voldsom fan af store "beholdere"!
    Vi vil gerne takke Thomas for, at vi endnu ikke længes hjem! Vi bliver sgu en måned til. Er forøvrigt spændte på, hvordan det skrider frem med spring-træningen af kattene.

    SvarSlet
  3. Det gik egentligt meget godt til en start og begge katte lagde ud med hård træning og masser af kampgejst. Nu er det sådan, at de ringe vi brugte (hullahop)er en smule snævre for vores småfede katte, så træningen er midlertidigt stoppet men de får selvfølgelig stadig godbidder som tak for en fin indsats... Nu hopper de ikke højere end op i sengen :0)

    SvarSlet