torsdag den 13. januar 2011

I egne fodspor

Efter godt 14 dage på øerne, er vi begyndt vores tilbagetog. Martin og Sanne skulle mod Port Blair nogle dage før os, og vi fulgte dem på vej, så vi kunne bruge de sidste dage sammen.

Det gav os lidt ekstra god tid i Port Blair, så den brugte vi på museumsbesøg, hvor vi bl.a. så det gamle fængsel, der i sin storhedstid kunne huse 700 indsatte. Den ene aften tog vi også til fængslets ”Sound and light show”, som dog denne dag kun blev vist på hindi… men det kan vel også kaldes en oplevelse, især når billetprisen lød på den nette sum af 2,50 kr.


Det blev også til en sejltur til den tidligere hovedby på Andamanerne, som ligger på Ross Island. Her var alle de gamle bygninger fra kolonitiden overgroede med træer, og der var ikke meget engelsk storhed over det længere.



En eftermiddag besluttede vi os for at gå en tur til frisøren. Rasmus betalte 3,75 kr. for at få studset skægget, og Anne Marie måtte slippe 5 kr. for at blive klippet – men så var det også inklusiv en noget smertefuld hovedbundsmassage.


Og så var vi med den lokale bus til Wandoor.


Derfra viste det sig, at man kunne tage en båd ud til en lille bitte ubeboet ø Jolly Bouy, som ligger i Gandhi Marine National Park. Vi var igen for alvor kommet på ”Inder-tur”, men det var fint og stranden var rigtig god. Eneste problem var, at vi ikke lige havde luret, at man selv skulle have sin frokost med, da intet kunne købes på stranden. Vores rejsefæller havde alle take-away med, mens vi måtte nøjes med en liter vand.


Tilbage i Wandoor gjorde det derfor godt med helt nystegte samosas, inden vi tog bussen tilbage til Port Blair.

I netop Port Blair fik vi set, hvordan man indsamler affald på de kanter.
Bedøm selv:

 
Mandag d. 10. januar fløj vi tilbage til Chennai (Vi må her lige prale med, at flyveren afgik 10 minutter før tid! Så det kan være, at den onde cirkel omkring forsinkede fly nu er brudt).

I Chennai spiste vi 2 gange på vores lokale in-sted med bananbladene og slappede ellers bare af. Det føltes som om, at Indien både lugtede og fyldte mere denne gang, end da vi var her for 3 uger siden. Indien er nu et land uden sidestykke – på godt og ondt!

2 kommentarer:

  1. Jeg må være ærlig over for jer. Jeg havde umiddelbart svært ved at forestille mig hvad i himlens navn man ville i Indien??? Støj, dårlig lugt og dårlig mave kan man jo få på en af Nørrebros shawama-barer. Men jeres billeder, historier og hverdagssyn på og fra et liv så fjernt fra vores skemalagte liv har alligevel vagt en forståelse for jeres valg af ferie. Og ikke mindst nysgerrighed så fortsæt bare, så er det lidt som at være der selv.
    Knus fra Thomas og fortsat gud tur

    SvarSlet
  2. Hæisan globetrotters,
    Lyder fedt - håber I har købt rigeligt at krydderierne, så I kan lave noget lækker mad til os også :o)
    Knus, J,K&M

    SvarSlet