lørdag den 8. januar 2011

Andamanerne

Vi kan allerede nu sige, at kendetegnet for denne tur må være forsinkede fly. Uden at gå i detaljer med rejsen herud, så var flyveren København – Berlin 30 min. forsinket, Berlin – Dubai 3½ time forsinket, Dubai – Chennai 1 time forsinket og Chennai – Port Blair 35 min. forsinket… men så har vi da haft tid til at snakke sammen og glæde os endnu mere til alt det, vi skal opleve.

Men nu er vi altså vel ankommet til den første egentlige destination: Andamanerne i den Bengalske bugt. Anne Marie hørte om den indiske øgruppe Andamanerne for første gang, da hun var i Israel med Danny og Noemi i 2004 og disse øer har siden ligget og rumsteret i baghovedet. Nu er vi endelig fremme og der er dømt afslapning og hygge for alle pengene!

Efter et døgn i hovedstaden Port Blair sejlede vi (efter en del tumult omkring billetkøb, som vi nok må vende tilbage til i et senere indlæg) med færgen til øen Havelock – Indiens svar på Mallorca. Den 2½ times færgetur var en oplevelse i sig selv, da vi havde fået køjepladser under dæk i et rum så varmt som en sauna. Rasmus fik sig en ven fra Punjab, der trods varmen beholdt sin turban på under hele overfarten…


Nu er vi flyttet ind på Beachresortet El Dorado i små bambushytter på strand No. 5. Hytterne er noget spartanske, men dog med eget bad og toilet – her fanger vi af og til en lille tudse.

Øens mest berømte strand er Beach No.7, som i 2004 blev kåret til verdens bedste strand. For at komme derover har vi lejet scootere, og vi nyder hver dag turene frem og tilbage. Der er mange gode fotomotiver undervejs med arbejdende bønder, børn der leger, vandbøfler og rismarker med palmer i baggrunden. Utrolig smukt.





Vi har også set en del fugle: både beostære, papegøjer og isfugle.

Selve stranden har vi praktisk talt for os selv! Inderne bader i flok indhyllede i lange sarier lige ved begyndelsen af stranden – og resten ligger nærmest øde hen. Udlændingene finder hver deres små hyggekroge, nogle har endda hængekøjer med til stranden, som de sætter op mellem træerne.



Vi har også været på ekspedition til Elephant Beach. Der er ikke nogen vej derud til, så man skal enten gå gennem junglen og mangroven eller sejle. Vi valgte selvfølgelig at gå… Martin og Sanne havde forhørt sig blandt nogle andre turister og havde fået at vide, at det ville tage ca. 20 minutter – vi var fremme efter 45. Vi havde også hørt rygter om, at stien var rimelig mudret – og der må vi så medgive, at rygterne talte sandt! Vi havde mudder til anklerne, og farven på vores sandaler var svær at bestemme.

Vel ude af junglen – hvor der jo havde været en sti, som vi kunne følge, kom vi til mangroven. Der var ca. 20-40 cm vand overalt og ingen pejlemærker mod stranden overhovedet. Samtidig svirrer der en del historier om saltvandskrokodiller på Havelock, efter en amerikansk turist blev dræbt sidste år. På Andamanerne har der været 25 dødsfald pga. af krokodilleangreb de sidste 25 år. Så det var da en noget ”spændende” tur, vi var kommet ud på! Sanne tog teten og ledte os vel gennem mangroven og heldigvis kom vi alle sikkert frem – så ventede blot tilbageturen…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar