torsdag den 15. juli 2010

Transylvanien

På vores jagt efter Østeuropæiske juveler har vi endnu engang fundet en: Transylvanien!

Gamle befæstede byer med smukt restaurerede huse, landlig idyl med høstakke og hestevogne samt utrolig flinke mennesker, der på en blanding af rumænsk og engelsk hele tiden forsøger at hjælpe os så godt de kan.

Vi begyndte vores tur rundt i Transylvanien i skønne Brasov, en gammel by med et flot historisk centrum.



Corina, vores vært fra Hospitalityclub, gav os den helt store byrundtur i raskt trav, samt lagde os, efter vores smag, et meget ambitiøst program for dagen efter. Vi valgte dog at bløde programmet lidt op, ved at springe tre museer over og i stedet indlægge et pitstop på en hyggelig café, som serverede nogle overordentlige fancy blå drinks til 16 kr./stk. – se det er priser, man kan forstå!



Efter Brasov besluttede vi at tage til Sighisoara, men det skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end først antaget:
Vi stod klar med fuld oppakning på stationen i god tid- for øvrigt sammen med Sandra og Jonas fra Roskilde. Da bussen så endelig kom, var det en minibus med 14 sæder – til ca. 20 mennesker. Nu var det jungleloven, der galt, og da vi ikke kendte de uskrevne regler, ja, så havde vi på forhånd tabt på point. Jonas og Rasmus købte af to omgange, hvad de troede var 2x2 billetter. Det viste sig at være kun 2 billetter, men det vender vi tilbage til!

Vi var begyndt at se frem til en to timers bustur i stående position, da der ikke var flere sæder. Men det skulle blive langt ”værre” – og sjovere! En dame i bussen blev så vred over, at folk stod op i bussen, så hun ikke kunne sidde i fred og ro, så hun gik ud og gav buschaufføren en ordentlig sviner – hvorefter han med ordene OUT, OUT smed os og vores bagage ud!

Vi skyndte os at give vores ene billet til Jonas og Sandra, så de nu havde to.
Så efter at have set nederlaget i øjnene, gik det i raskt trav over til togstationen for at finde ud af, hvornår det næste tog gik – og om der var billetter at få. Der var selvfølgelig lang kø til billetlugerne, men vi nåede da at købe billet og skyndte os op på perronen, kun for at finde ud af, at toget var 30 min. forsinket…

Ventetiden blev udnyttet til en lille snak med en sød norsk familie med to snakkesaglige børn. Jenny på 5 år kiggede undrende på os og spurgte sin far: ” Hvordan er det de snakker?” - hvorefter han meget pædagogisk svarede hende ”De taler samme sprog som i Legoland!” – og så var vi fulgt ud accepteret!

Efter 2½ time i et meget varmt tog, viste Sighisoara sig fra sin smukkeste side. Vi boede på et fint hostel i det gamle citadel – altså inden for de befæstede mure. Vi slentrede rundt i de smalle gader og på byens skønne torv.



Og nu til den sjove del af historien! Vi mødte nemlig Sandra og Jonas igen, og de kunne fortælle, at den dame, der havde været indirekte årsag til vores exit, selv var blevet smidt af bussen, fordi hende og hendes rejsefælle ikke havde nået at få købt en af de 14 billetter af chaufføren. Det havde Jonas og Sandra til gengæld! Så med vores og deres billet i hånden, fik de hvert et sæde og kom siddende til Sighisoara!

3 kommentarer:

  1. Lyder som en anderledes bus/togtur....men skønt I kom frem. ;-) Hyggeligt at følge med og høre lidt om jeres oplevelser.

    SvarSlet
  2. Kære begge to.
    Fulgte et fb-link fra Anette og landede lige midt i jeres rejse. Skønne billeder og skøn tekst ( - er fuldstændig fortabt og forgabt i historien om Elena) - glæder mig til næste bid af fortællingen.
    God fornøjelse med jeres videre færd...
    kh. Stine

    SvarSlet
  3. skønt at kunne følge med!!-kram K

    SvarSlet