onsdag den 21. juli 2010

Road trip

Sandra og Jonas fra Roskilde (som vi har omtalt i et tidligere afsnit) havde talt om at leje en bil og køre to dage rundt i Transsylvanien. Da vi hørte om deres planer, spurgte vi dem, om de kunne være interesserede i at dele en bil og derved lave en tur sammen – og det var de. Så vi lejede en Dacia Logan 1,4 mpi (den meget kendte!) i to dage. Som pigen i receptionen på vores hostel sagde: ”Karosseri og motor er Renault, resten er plastik!” Men den opfyldte formålet og fik os ud på landet, hvor vi ellers ikke var kommet, da vi jo normalt følger tog- og busruterne.

På den første del af vores tur fulgte vi endnu en af Ceauşescus præstige-byggerier, den utrolig flotte Făgăraş-vej, som snoede sig op af stejle bjergsider i vilde hårnålesving, til vi til sidst nåede op over trægrænsen i over 2000 meters højde.



Undervejs så vi køer og fåreflokke med hyrder og hunde – ja til tider så vi dem faktisk så tæt på, at vi måtte holde stille, til de igen havde forladt vejen.



Vi stoppede mange steder undervejs for at nyde de utrolig flotte udsigter. Vi overnattede på en lille pension med restaurant, hvor vi spiste fødselsdagsmiddag.

REKLAME-PAUSE!!! (De kommer bare altid på det meste irriterende sted!)
”Gå straks i gang med at overtale din mand, kone, børn eller kæreste til at tage med dig til Transsylvanien. Det vil blive en uforglemmelig tur, som I ikke vil fortryde!”

Dagen efter kom vi for alvor ud på de små veje, og vi nåede blandt andet at overvære en parring på mindre end 5 meters afstand (ja, altså det var en ko og en tyr!) imens en af de andre køer gik så tæt på vores plastikbil, at den klappede sidespejlet sammen.
Her ud over kom vi også til fransk cirkusforestilling i en lille landsby sammen med alle de lokale. Vi besøgte et nonnekloster, fik lækker mad på en restaurant og fandt nattely hos ”Rumæniens Elena” – hende her var lige så sød og venlig som Elena, og hun talte lige så meget, det var bare på rumænsk! Om aftenen faldt vi i søvn til lyden af hestehove ude fra vejen, når bønderne kørte deres store hølæs hjem fra markerne.
Det er altså landidyl når det er mest autentisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar