onsdag den 7. juli 2010

Lykken tilsmiler os

Nogle gange tænker vi, at vi må være født under en heldig stjerne.
På en lille bitte gade hænger et skilt med ”guest room” og et bulgarsk telefonnummer. Efter at have banket på uden held, spørger vi en pige, som går forbi, til råds. Inden vi har nået at se os om, har hun ringet på nummeret, talt med ejeren og voila: bestilt os et værelse.

På en helt almindelig bustur møder vi en ualmindelig pige, Laura, som tilbyder at køre os til et af hendes yndlingssteder, Dryanovo klosteret. Aftalen lyder: ”Mød mig på ”broen med løverne” i Gabrovo kl. 10. Hvis I eller jeg ikke er der, er det fordi vi har andre planer, og så er det bare det”.
Vi er derfor noget spændte, da vi næste formiddag går mod det aftalte mødested. Men rigtig nok, på slaget 10 dugger Lauras glade ansigt op. Hun skovler os og vores bagage ind i hendes 20 år gamle Opel Astra, og så går det i bjergrigt terræn imod klosteret. Området er skønt, men klosteret ikke noget særligt i sammenligning med Rila… men vi er jo også startet med kronjuvelen!



Til gengæld var turen rigtig hyggelig, og man kunnen ikke lade være med at glædes over, at der findes sådanne mennesker.” Jeg gør det her for hyggens skyld, og fordi der nok er en eller anden, der gør det samme for mig en anden dag!”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar