mandag den 26. juli 2010

Hvorfor kære synsinspektør?

Når man nu i snart 4 uger har bevæget sig rundt både i og på grænsen af EU, så kan det ikke undgås, at man en gang imellem undrer sig.
Der er naturligvis kæmpe forskel på rig og fattig, og det ses især på folks boliger samt deres køretøjer. I Moldova er forskellen især udtalt, og man ser gamle Moskvitcher og Volgaer holde tilbage for rødt side om side med Maseratier, Rolls Royces og Aston Martins.



Men det er så, hvad det er.



Standarden af de gamle biler er ikke just blændende. Så man fristes til at spørge: ”Hvorfor kære synsinspektør, kunne du ikke vende det blinde øje til og lade Puntoen gå igennem syn uden at banke så hårdt på den stakkels undervogn?”
En ting er i hvert fald helt sikkert. Der bliver ikke banket lige så hårdt på bilerne herovre østpå – og måske derfor holder de længere?



Men sammen er vi stærke! Og vi har alle 3 efterhånden affundet os med, at Puntoen skulle en tur i ”pitten” – retfærdigt eller ej! Vi ved den er i gode hænder i Halsted hos Finn-mekaniker, og gensynsglæden skal nok blive stor, når Puntoen er klar til 2 år mere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar