søndag den 4. juli 2010

Forventningens glæde…

En sprit ny blog og en indtræden i bloggerverdenen venter forude.
En hel sommerferie ligger og lurer i horisonten og venter kun på, at vi begiver os ind i den.
Jomfruelige Østeuropa og 5 uudforskede lande skal bestiges, betrædes, belures.

Tanker og drømme om vandmeloner solgt i vejkanten, endeløse solsikkemarker og små hestevogne i de brostensbelagte gader har længe huseret.

Forventningens glæde er stor! Vi er spændte på, hvad det kan blive til både med hensyn til blog og Østeuropa. Finder vi gemte, uslebne juveler? Og bliver vi i stand til at beskrive dem for alle jer, som ofte så sødt spørger til vores færden rundt om på kloden? Vi giver det et skud fra hoften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar